Succes, pandemi og toldgrænser

Umiddelbart før coronakrisen brød ud, oplevede britisk bogbranche sit bedste år nogensinde. Bag tallene udspiller sig en politisk kamp – ikke om en COVID-19-trængt branche, men om Brexit og toldgrænser.

Det er skæbnens grumme ironi, at den britiske bogbranche her i foråret har måttet anmode staten om økonomisk hjælp, når den umiddelbart forinden oplevede sit bedste år nogensinde.

Og det er på ingen måde en ubetydelig branche, vi taler om: I 2019 understøttede den britiske bogbranche på forskellig vis op til 70.000 jobs og havde en kulturel betydning, der rakte langt ud over bogsiderne og lydfilerne i sig selv.

 

Ude og hjemme

Salg på hjemmarkedet af trykte bøger steg med 8,1 % i perioden 2015-2019, mens det digitale salg kun steg med 1,1 % i samme periode – disse tal står som bekendt i skarp kontrast til situation i Norden, hvor digitale bøger vinder frem med langt større hastighed, mens de trykte må vige.

I 2019 alene steg det samlede salg til hjemmemarkedet med 3,5 %, hvor salget af trykte bøger trak op, og digitale trak ned i gennemsnittet.

En afgørende årsag til succesen er eksporten af bøger, både trykte og digitale. Denne er steget med hele 3,3 % i forhold til 2018, hvilket i høj grad blandt andet er muliggjort af, at engelsk er et verdenssprog.

Eksporten udgjorde i 2019 – hold fast! – hele 59 % af salgsværdien.

De største aftagerlande af britisk bogeksport er både EU-lande (Tyskland, Spanien) og lande udenom (USA, Australien, Arabiske Emirater, Indien). Som helhed aftager EU hele 36 % af eksporten af trykte bøger, hvilket giver området den suverænt største markedsandel.

I klartekst betyder det, at den britiske bogbranche er underlagt ganske andre kår end for eksempel den danske, der må boltre sig i et lillebitte sprogområde. Netop hér står det politiske slag.

 

Et politisk spil

Den på mange måder ekstreme COVID-19-situation har sat en tyk, fed streger under, at forholdene i bogbranchen i høj grad er afhængig af verden udenom. Ændringer i læsekultur og trends måtte vige pladsen under krisen som Den store Bevæger.

Derfor er rapporten udfærdiget af Publisher Association udstyret med en politisk dagsorden, så tallene ikke får lov til at stå alene.

“Den britiske forlagsindustri var før coronavirussen på vej til at blive £10 milliarder værd i 2030,” hedder det med en retorisk fremskrivning, hvor der ikke er sparet på positiv tiltro.

”Men det vil kun ske,” fortsætter Stephen Lotinga, direktør for Publishers Association, ”såfremt regeringen fortsætter med at støtte os ordentligt [properly].”

Det indebærer støtte til boghandlere og til skoler og universiteter, så de kan købe nødvendigt undervisningsmateriale, samt at man skal undgå en no-deal Brexit – altså mere end bare finansiel støtte.

En no-deal Brexit vil efter al sandsynlighed besværliggøre eksporten til EU-lande.

I samme politiske ånd skal rapportens forord/modsvar, skrevet af kulturminister Caroline Dinaeage, uden tvivl læses. Det kan læses i sin helhed på Publishers Associations webside.

 

Modstandsdygtighed

Havde der bare været et drømmevarsel, kunne historien minde om Bibelens fortælling om, hvordan Josef som en anden inden- og fødevareminister skabte kornlagre i de syv fede år, der blev efterfulgt af de syv magre.

At COVID-19 var på vej, vidste ingen; at man lever i fede tider, ses bedst i kontrastlys. Ikke desto mindre udtrykker Caroline Dineage håb (og ønske) om, at bogbranchen har opbygget tilstrækkelig resiliens til at kunne komme sikkert ud på den anden side af krisen.

Om disse ord så er en afvisning af eller et ønske om mådehold i forhold til støtteordninger, vides ikke, og i sagens natur kan hun ikke udtale sig som minister om udfaldet af Brexit.

Bolden er i hvert fald spillet tilbage til bogbranchen.

Retfærdigvis skal det dog nævnes, at ministeren i sit forord til rapporten lover at samarbejde med branchen ”to ensure that it bounces back stronger than ever.”

Tiden må vise, hvad det så betyder.

--- 

Hovedpunkterne i forlæggerforeningen Publishers Associations 117 sider lange årsrapport, der blev udgivet i slutningen af juli, er refereret af fagbladet Publishing Perspectives.

---

Foto: iStock/Getty Images.


Kommentarer

    • 07/08/2020
    • Kl. 00:48
    • Peter S.
    Der er en ting der undrer mig. Jeg er rimelig vant med at købe i UK på Abebooks.co.uk og indtil fornylig har en typisk fragtpris for en enkelt bog, f.eks. en mindre paperback, ligget et sted mellem £ 4.60 og £ 6 Som ved en konsensus og "overnight" har ret så mange UK boghandlere, der før opkrævede ovennævnte beløb, her fornylig hævet fragtpriserne til £ 25 og videre op til £ 40 for at sende en enkelt bog til Danmark. Jeg har med direkte henvendelse spurgt et par af de boghandlere jeg normalt har bestilt bøger hos om årsagen til denne drastiske forhøjelse af fragtprisen, men har intet svar fået retur. Jeg har også spurgt Abebooks om de havde en forklaring, men de havde ikke noget bud på hvad årsagen kunne være. Disse nye fragtpriser vil da nok afholde de fleste, og sikkert snarere alle, fra fremover at købe bøger i UK. Det kommende Brexit burde ikke have betydning på nuværende tidspunkt, idet alle samhandelsaftaler vil gælde 2020 ud. Er der nogen der kan give mig et bud på en forklaring ?
Du skal være logget ind for at kommentere