Succeshistorien midt i krisesnakken

Boghandlernes egen litteraturpris, De Gyldne Laurbær, uddeles for 69. gang på torsdag. Vi tager en statusopgørelse med formand Kenneth F. Pedersen.

En af de fineste litterære priser – måske den fineste – bliver uddelt torsdag den 30. januar.

De Gyldne Laurbær gives til en forfatter, hvis seneste udgivelse efter boghandlernes bedømmelse ”vil vinde en plads i litteraturen, og som fortjener al den påskønnelse og opmuntring, som boghandlere og medhjælpere gennem denne manifestation kan bidrage til.” 

 

Hvorfor er det vigtigt at uddele sådanne priser – der findes jo efterhånden så mange af dem, så vi drukner i dem?

”Der er ganske rigtigt rigtig mange litteraturpriser i omløb, og endda langt de fleste med større pengebeløb på højkant end De Gyldne Laurbær.

Men der er stadig kun én pris, der bliver nævnt på dagen i landsdækkende tv i primetime, og det er boghandlernes Gyldne Laurbær. Så selvom vi umiddelbart svømmer i priser, som du siger, er der kun én, der når ud så bredt som denne.

Samtidig er det vigtigt at bemærke, at i de seneste år bliver bogbranchen som regel kun nævnt, når boghandelen lukker i de små byer (eller de store byer), biblioteker skærer ned på personale, eller når forlag bliver opkøbt/indlemmet i andre – medmindre historien går på en enkelt bestsellerforfatter, selvfølgelig.

Derfor er uddelingen er de Gyldne Laurbær en kærkommen succeshistorie fra en branche, der alt for tit bliver omtalt som værende i krise.”

De Gyldne Laurbær adskiller sig fra de fleste andre af sin slags ved at repræsentere mange stemmer uden at have tilknytning til en bestemt virksomhed, fond eller lignende – prisen er ikke ‘ejet’ af en bestemt avis eller boghandlerkæde eller sponsoreret af en produktionsvirksomhed.

Det kan være problematisk, når dette er tilfældet. ”Litteraturpriser i dag,” blev det spidsformuleret i Kristeligt Dagblad, ”handler i bund og grund mere om dem, der uddeler dem, end om dem, der får dem. Det er misforstået, hvis man regner aviserne som en kritisk stemme i det her.”

De Gyldne Laurbær skal kun ære – prisvinderen.

 

I modtog for nylig en sum penge fra DBK’s litteratursponsorat – hvad skal pengene bruges til? 

”De Gyldne Laurbær er en helt igennem frivillig størrelse, og de fem, der administrerer foretagendet, arbejder ulønnet.

Vi har indtil nu levet af de penge, som den nedlagte Boghandlerklubben har ‘nedarvet’ til os. De penge bruges til vedligeholdelse af hjemmesider, trykning af stemmesedler, indkøb af diplomer, laurbærkranse, transport og så videre.

Men det er vigtigt for De Gyldne Laurbær, at vi også i fremtiden er 100 % uafhængige af både forlag og boghandlerkæder, som sikkert gerne vil købe sig til indflydelse, og det har vi mulighed for med støtten fra DBK.

Umiddelbart skal pengene bruges til den daglige drift, men bliver der luft i budgettet kunne vi godt tænke os at se på blandt andet en ny hjemmeside eller noget POS-materiale til butikkerne.”

 

Boghandlernes opbakning bag De gyldne Laurbær er stor, forklarer Kenneth F. Pedersen:

”Vi har et stigende antal stemmer år efter år på trods af færre og færre boghandlere.

Det skyldes selvfølgelig en målrettet indsats fra vores side, men nok også – eller netop derfor – en større erkendelse fra boghandlerne, at det er deres pris, og den er værd at holde fast i.”

 

Hvad er din sjoveste oplevelse, når I har overrasket årets vinder på dagen?    

”Vi har udfordret os selv ved at optælle og overraske samme dag. Det giver nogle gange lidt hektiske timer, hvor vi skal finde på en god dækhistorie, så vi vitterligt kan overraske forfatteren – eller i nogle tilfælde bare finde forfatteren på et meget kort tidsrum.

Vi prøver så vidt muligt i dagene op til optællingen at have kontakt med forlaget til de mest oplagte kandidater. Men det er hændt, at boghandlerne har stemt på kandidater, der er kommet bag på os. Som da Smærup Sørensen fik prisen for år tilbage. Ham havde vi ikke styr på, forlaget havde heller ikke, men det viste sig, at hans kone mente, han var på biblioteksoplæsning på Ærø.

Kun med hjælp fra Adrian Hughes – som tilfældigvis var med til optællingen på grund af et tv-indslag, og som havde de rigtige kontakter – kunne vi spore årets vinder til den rigtige ankomsttid i havnen på Svendborg, hvor vi kunne overrække blomster og bobler.

Nogle år senere fik vi fløjet (så vidt jeg husker) Anne-Cathrine Riebnitzsky til TV-2’s studier i Valby, under påskud af hun skulle være med i et debatpanel om udsatte børn. Vi overraskede hende i sminken.

Det er noget lettere med de forfattere, der bor og opholder sig i københavnerområdet – især fordi vi har så lidt tid at løbe på. Når vi er færdige med at tælle omkring middagstid, skal vi gerne kunne overraske omkring klokken 15, hvis historien skal med i nyhederne om aftenen.

Men ellers overrasker vi både på forlag, frokostrestauranter, biblioteker, i privaten, boghandlere, you name it.

Og så skal vi krydse fingre for, at alle de informerede kan holde på en hemmelighed inden selve overraskelsen, hvilket ikke altid lykkedes. Så der kan også forekomme noget brandslukning.”

 

Selve laurbærkransningen finder normalt sted ved en fest i marts/april måned, hvor laureatens forlag og foreningen er værter. Foruden en laurbærkrans modtager vinderen et diplom og et boggavekort på 2.500 kroner.

Foto: Merethe Pryds Helle overraskes af Kenneth F. Pedersen. Hun modtog prisen for 2016 med ‘Folkets skønhed’. POLFOTO/Thomas Borberg.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere