Svar til Jens Andersen

Vi svarer tilbage på kritik af en vores artikler om litteraturpriser fremsat af forfatter Jens Andersen. Kritikken rammer ned i, hvad BogMarkedet er for en størrelse.

I forgårs (onsdag) publicerede vi en artikel om litteraturpriser, ‘Litteraturpriser - hvad skal vi med dem?’, som vi efterfølgende annoncerede på vores Facebookside.

Forfatter Jens Andersen kommenterede dette i morges (fredag), og jeg vil gerne benytte lejligheden til at svare – ikke fordi jeg er en skallesmækkende mimose eller kritikresistent, men fordi det dybest set handler om, hvad BogMarkedet er for et slags medie.

Eftersom Jens Andersens kommentar er skrevet på vores egen Facebookside, tillader jeg mig at citere den i sin helhed:

”Hvad er præmissen for sådan en artikel? At litteraturpriser er overflødige? At de ensretter læseglæden og ødelægger litteraturen? Come on, Bogmarkedet!”

 

Præmissen

Naturligvis er litteraturpriser en del af branchens økologi. Siden jul har vi publiceret omkring 15 forskellige artikler og noter relateret til næsten lige så mange forskellige priser.

Eftersom vi opfatter os som et brancheorgan, er det naturligt, at vi fra tid til anden forholder os kritisk til vigtige fænomener i branchen – litteraturpriser er et sådant.

Den artikel, Jens Andersen kommenterer, rejser en kritik af en del af fænomenet (at de samme forfattere indimellem modtager alle de store priser, hvorfor det bliver forudsigeligt at følge med i dem) og påpeger, at private sponsorer af priser kan have motiver, der har mere at gøre med deres eget image end forfatternes vel og vel.

Så er den ikke længere. Vi drager ikke konklusionen, at litteraturpriser ”ødelægger læseglæden.”

 

Læseglæden

Efterfølgende – det vil sige i går (torsdag) – publicerede vi artikel nummer to om emnet, ‘Litteraturpriser – en god gevinst’. Denne var i øvrigt annonceret med kursiv nederst i den første artikel.

Vinklen her var en anden. Vi citerede med tilslutning litteraturprofessor Anne-Marie Mais udsagn om, at litteraturpriser ”gør læserne opmærksomme på, at her er noget, som er værd at læse.”

Dette citat har jeg læst som en bekræftelse af min mistanke om, at litteraturpriserne ganske ofte øger læsernes kendskab til nye forfattere og bøger. Litteraturpriser øger meget ofte diversiteten i litteraturlandskabet. Derfor citerer jeg Anne-Marie Mais udsagn.   

Er det skizofrent med to vinkler på et vigtigt fænomen? Det synes jeg ikke, det er præmissen for enhver diskussion at se emnet fra flere sider.

 

Begge artikler er gjort offentlige i en uge, så interesserede kan få syn for sagn.          


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere