Svensk rapport over bogsalget i 2019

Tal for 2019 i Sverige viser en generel øgning i bogsalget, hvor digitale abonnementstjenester står for den afgørende udvikling.

Det er Svenska Bokhandlareföreningen og Svenske Förläggareföreningen, som sammen står bag Bokförsäljningsstatistiken, der er blevet offentliggjort i dag. Generelt er der sket en øgning i bogsalget på 1,1% i svenske kroner svarende til 4,9% i antal solgte eksemplarer. Det er de digitale formater, der viser fremgang og står for den afgørende øgning i salg, mens de fysiske formater mindskes.

De digitale abonnementstjenester viser den tydeligste øgning med 36,2% regnet i svenske kroner, mens internetboghandlere, herunder bogklubber, gik 5,2% ned.

Når det kommer til salget af fysiske bøger, var der også en nedgang på 4,4% hos boghandlerne, mens dagligvareforretningerne gik 9,9% ned i salg.

Dykker man ned i tallene for 2019 var det totale salg for abonnementstjenesterne 920,8 mio. svenske kroner, en stigning med 244,7 mio. De fysiske boghandlere solgte for cirka 1,2 mia. svenske kroner, hvilket er 56 mio. kroner mindre end i 2018.

Kigger man nedover genrerne øger både skønlitteratur og krimi- og spændingsgenren med henholdsvis 9,6% og 4,5% i svenske kroner, ligesom udenlandsk litteratur øgede med 6,5%. Til gengæld faldt salget af faglitteratur og populær faglitteratur med 6,0% og 5,6%.

Det er også værd at nævne, at salget af børne- og ungdomsbøger er gået ned med 1,8 %, efter at der ellers har været fremgang i salget af genren siden 2013 generelt.

Tallenene viser tydeligt, at det er de digitale abonnementstjenester, der sikrer fremgangen i bogsalget, og det svenske nyhedsmedie Boktugg.se spår, at de digitale abonnementstjenester overgår salget af fysiske bøger i løbet af 2020.

Det er muligt at se hele Bokförsäljningsstatistiken


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere