Sveriges bogår 2000

En redegørelse for det svenske bogår 2000 skal først og fremmest handle om bøger, men netop dette år har været det mest turbulente og mest ekspansive i flere årtier.Af Uno PalmströmÅret 1999 sluttede med, at bogen blev udråbt til årets julegave. Omsætningen steg, og julehandlen slog rekord. Fremgangen for bogen holdt sig, først med salget af en million...

En redegørelse for det svenske bogår 2000 skal først og fremmest handle om bøger, men netop dette år har været det mest turbulente og mest ekspansive i flere årtier.

Af Uno Palmström

Året 1999 sluttede med, at bogen blev udråbt til årets julegave. Omsætningen steg, og julehandlen slog rekord. Fremgangen for bogen holdt sig, først med salget af en million eksemplarer af den nye svenske bibeloversættelse, Bibel 2000, og en omsætningsfremgang på 15 pct. på det årlige bogudsalg. Og til sidst en meget god efterårs- og julehandel.
Og det i et år hvor den svenske bogbranche altså var på gyngende grund af andre årsager end de økonomiske. For femte år i træk har der rådet en aftaleløs tilstand mellem Svenska Förläggareföreningen og Sveriges Författerförbund. Udbryderen Piratförlaget med succesforfatterne Liza Marklund og Jan Guillou blandt ejerne pustede til ilden og præsenterede sig med såvel e-bogsetableringer som spektakulære hvervninger af forfattere, læs: Marianne Frederiksson.

August-prisen til debutant
Da Mikael Niemi forbavset kunne løfte sin August-statuette mod Konserthusets loft den 4. december, var han del af et Askepot-eventyr, man ikke ofte bliver vidne til. Niemi var blevet rubriceret som kræsen lyriker på sit forlag Norstedts med digtsamlingen Näsblod under högmässan 1988. Efter yderligere en digtsamling skrev han børne- og ungdomsbøger og dramatik. Da hans romandebut så kom med Populärmusik från Vittula, trykte forlaget 2.000 ekspl., for som man sagde: “Det var jo trods alt en debut.”
Døm selv om den almindelige overraskelse på forlaget, da Niemis roman blev nomineret til den prestigefyldte August-pris. Og det bl.a. på bekostning af Agneta Pleijels kritikerroste store roman Lord Nevermore, der i de tidlige spekulationer blev anset som mere eller mindre given August-vinder. Og nu blev hun ikke engang nomineret!
I det hele taget vakte nomineringerne både overraskelse og debat. Hverken Kerstin Ekman (Urminnes tecken, Albert Bonniers förlag) eller Majgull Axelsson (Slumpvandring, Bokförlaget Prisma) fandtes blandt dem. Og de store svenske boghandelskæder havde ikke nogen af titlerne med i deres centrale indkøb.
Det var på bogmessen i Göteborg, Niemis navn oftere og oftere blev nævnt, og det satte kritikerne i gang med at læse – og lade sig forføre af en forfatter som var morsom!
I alle større aviser havde man lange interview med Niemi som satte det nordlige Pajala (by i Sveriges Norrbotten, overs.anm.) på det litterære verdenskort, og da der så i november blev sat fokus på ham i svensk tvs sportsmagasin Sportspegeln, blev de fleste klar over, at der var noget stort i gang.
Og det var der. Op til August-nomineringen havde man trykt yderligere 60.000 ekspl., og der stod Mikael Niemi som sejrherre! For første gang i prisens historie kunne gevinsten på 100.000 SEK indkasseres af en romandebutant. (I skrivende stund er oplaget 88.000 ekspl.)
For Norstedts kom prisen som et plaster på såret efter et indimellem besværligt efterår. En af forlagets indtjeningsmaskiner, folkeoplyseren og forfatteren Herman Lindqvist, havde i niende del af sin Historien om Sverige: Drömmar och verklighet udpeget Uppsala-professoren Karl-Gustaf Hildebrand som Hitlersympatisør i slutningen af 1930erne. Det viste sig ikke at være korrekt. Hildebrand havde arbejdet mod nazismen og truede med at sagsøge Norstedts. På forlaget drog man den eneste mulige konsekvens, at inddrage bogen og trykke den om med rigtige oplysninger. Det drejede sig om et oplag på 60.000 ekspl.

Krimi fra Kallifatides
På Albert Bonniers förlag havde forfatteren Theodor Kallifatides overrasket sine læsere allerede i foråret ved at udsende en kriminalroman, Et enkelt brott. Kallifatides fik måske ikke nogen stormende generøs modtagelse, men både han og kritikerne vurderede dette hans første kriminelle forsøg som så vellykket, at han tænker på at fortsætte inden for genren. Den allerede etablerede krimiforfatter Håkan Nesser kom på samme forlag med Ewa Morenos fall, et nyt besøg i det som i Sverige kaldes Nesser-land, men denne gang med en kvindelig helt.
Lyriker og medlem af Det svenske Akademi Lars Forssell udsendte sin første digtsamling i 14 år, Förtroendet (Atlantis) og fik en ufortjent lavmælt modtagelse. På Albert Bonniers förlag kom også Lars Jakobsson med I den Röda Damens slott, en af de mindst omdiskuterede August-nomineringer, en finurligt spundet beretning.
Majgull Axelsson kom altså med en ny roman, Slumpvandring, efter den næsten sanseløse succes med Aprilhäxan i 1997. Modtagelsen var blandet, træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, men på forlaget Prisma er man tilfredse. Det er trods alt ikke hvert år, man har en “mellembog”, der sælger 80.000 eksemplarer.

Piratförlaget løb med storsælgerne
Et af de store ryk i forlagsbranchen i 1999 var, da forfatteren Jan Guillou og hans samleverske Ann-Marie Skarp brød ud fra Norstedts. De sluttede sig sammen med Sigge Sigfridsson og den storsælgende krimidronning Liza Marklund og startede Piratförlaget, hvor tredje del af Guillous korsridderepos, Riket vid vägens slut (dansk: Riget ved vejens ende, Modtryk) udkom. Ligeså udsendte forlaget Liza Marklunds nye krimi, Paradiset (kommer på dansk hos Fremad). Begge romaner røg hurtigt til tops på alle bestsellerlister.
På Piratförlaget gik man desuden i breschen for en e-bogsetablering i Sverige. Dels gennem et enkelt betalingssystem – man betaler via telefonregningen – og dels gennem et samarbejde med AdLibris og Natur och Kultur i noget, der har fået arbejdsnavnet e-Libris.
Den eksempelløse fremgang fortsætter også for Marianne Frederiksson, i det mindste ude i Europa. Hun er oversat til 32 sprog og går i millionoplag i Tyskland. Også her var Piratförlaget på mærkerne, og da Marianne Frederiksson og hendes agent Bengt Nordin ikke var tilfredse med oplagstallene hos Wahlström & Widstrand, kom sensationen: Marianne Frederikssons nye roman skal udkomme på Piratförlaget!

Årets bedste “deckarere”
En “runner up” blandt svenske forfattere er Åke Edwardson, hvis kommisær Erik Winter har fået et stabilt tag i læserne. Også Edwardson lanceres kraftigt i Tyskland, hvor Erik Winters ångest påstås at nå Ingmar Bergmanske højder. Årets Edwardson hedder Låt det aldrig ta slut (Norstedts). Aino Trosell, som i 1999 fik Poloni-prisen for sin debut i krimigenren, Ytspænning (Prisma), kom igen med Om hjärtat ännu slår på samme forlag og fik Svenska Deckarakademis pris for bedste roman.
Og Björn Ranelid vakte atter en vis opmærksomhed. Ikke så meget for sin roman, Min son fäktas mot världen (Albert Bonniers förlag) som for sin udtalelse om, at “en million svenskere kan skrive lige så godt som Liza Marklund”, noget der naturligvis vakte en ret giftig debat. Synd, for Ranelids roman er mere end læseværdig.
Sidst nævnt, men tungt vejende: Carina Rydberg som i sin Djävulsformen (Albert Bonniers förlag) gør kort proces med alle dem, der har gjort hende livet surt. Et nydelsens orgie i litterære henrettelser. (Overs.: Pia Rink)
1/2/3 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere