Tæt løb om Gyldne Laurbær

Der er ingen tvivl om, at det bliver et meget spændende og tæt løb, når boghandlerne skal vælge årets laureat. Spændingen vil blive udløst torsdag den 18. januar, når Boghandlerklubbens bestyrelse samles og åbner de indsendte kuverter med stemmesedler. Der er mange kandidater i år, men de, der har markeret sig mest i julesalget, har enten modtaget prisen tidligere, eller også er de udlændinge...

Der er ingen tvivl om, at det bliver et meget spændende og tæt løb, når boghandlerne skal vælge årets laureat. Spændingen vil blive udløst torsdag den 18. januar, når Boghandlerklubbens bestyrelse samles og åbner de indsendte kuverter med stemmesedler. Der er mange kandidater i år, men de, der har markeret sig mest i julesalget, har enten modtaget prisen tidligere, eller også er de udlændinge. Hvis P.O. Enquist havde været dansker, var han givetvis løbet med hæderen, men heldigvis er der masser af andre gode skønlitterære forfattere, der også i år har skrevet
en god roman. Ingen nævnt – ingen glemt.
Samtidig udelukker betingelserne for at få prisen, at der stemmes på forfattere af faglitteratur og biografier, ligegyldigt hvor stor succes, de har haft såvel anmeldermæssigt som salgsmæssigt.
Det bliver imidlertid ikke første gang, en laureat findes efter fintælling, hvis en sådan skulle blive nødvendig, men i den retning er Boghandlerklubbens bestyrelse fermere end valgkomiteen i Florida ved det netop overståede amerikanske præsidentvalg.
1/2/3 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere