Taber penge på succes

Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Kirsten Kleins tobindsværk Limfjorden, der udkom i august, er allerede udsolgt, til trods for at Gyldendal satsede stort med et oplag på 7.000 eksemplarer. Nu bliver værket genoptrykt i samme fornemme udførelse, men forlaget regner ikke med at være lagerførende før i første uge af november, da bl.a. kassetterne tager tid at fremstille. Den vejledende pris...

Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Kirsten Kleins tobindsværk Limfjorden, der udkom i august, er allerede udsolgt, til trods for at Gyldendal satsede stort med et oplag på 7.000 eksemplarer. Nu bliver værket genoptrykt i samme fornemme udførelse, men forlaget regner ikke med at være lagerførende før i første uge af november, da bl.a. kassetterne tager tid at fremstille. Den vejledende pris bliver stadig kr. 499,95, men da der i modsætning til 1. oplag ikke er støtte til det nye oplag, taber Gyldendal penge på 2. oplag. Forlaget mener dog ikke, man kan være bekendt, at et så nyt og væsentligt værk ikke findes i julesalget, så derfor genoptrykker man, men hvor stort det nye oplag er, vil man ikke oplyse.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere