”Der kommer en modreaktion til alt det digitale på et tidspunkt,” lød det optimistisk fra Lene Juul, direktør på Politikens Forlag. Bogpanelets seminar havde titlen ‘Det danske bogmarked i forandringens tegn’.

Lene Juuls kommentar faldt i spørge- og debatrunden efter Gyldendal-direktør Morten Hesseldahls nøgternt konstaterende oplæg.

Her havde tonerne klinget i mol, ligesom oplægget havde et trist tidsmæssigt sammenfald, der satte seminarets emne i perspektiv:  Tidligere på dagen havde Gyldendal-koncernen afskediget 29 medarbejdere.

Forud var gået et par uger med dramatiske omvæltninger og stormvejr i den nordiske forlagsverden. Blandt andet havde en fremadstormende streamingtjeneste med globale ambitioner (igen) købt et hæderkronet, nationalt funderet forlag – i klartekst:

Tanken om ubesværet samliv mellem trykte bøger (udgivet af traditionelle forlag) og digitale bøger (ikke mindst læst gennem streamingtjenester) blev et tak mere besværlig.

Ikke sådan at forstå, at folk til seminaret – med en overrepræsentation af tilhængere af papirbogen i forhold til resten af befolkningen, lød det knastørt fra salen – havde noget at udsætte på lydbøger som sådan. Eller er teknologiforskrækkede. At streamingtjenesterne udnytter deres fremgang, kan ingen fortænke dem i. Det var slet ikke dem, seminaret handlede om.

 

Præferencer, gynger og karruseller

Gyldendal satser, fortalte Morten Hesseldahl, på at udvikle digitalt undervisningsmateriale. Forlagets gamle forretningsmodel er kommet under pres, eftersom skoler med videre ikke er villige til at betale så meget for de digitale bøger, som de var for de fysiske papirbøger.      

Et andet problem er bøgernes statusfald; den trykte bog har mistet sin førstefødselsret til kulturtronen, den er, med Hesseldahls ord, rykket bagom i værdikæden.

I denne sluttede kreds bemærkede Morten Hesseldahl, at klassikerudgivelser har mistet meget af deres appel. Folk er ikke længere flove over, at de ikke har gidet at læse klassikerne. Og dem har Gyldendal ellers solgt mange af i årenes løb og tjent godt på.

Gyngerne, vækstlaget, talentudviklingen, de smalle titler – de forfatterskaber, der har potentiale, men ikke sælger nok af deres første bøger til at tjene sig hjem – kommer måske til mærke, at deres forlag ikke tjener det sædvanlige ind på karrusellerne.

At der ikke længere er det samme rum til at udvikle sig. Dette sagde Hesseldahl ikke noget om, men det er ikke desto mindre en reel frygt.

Problemet med klassikerne italesatte et langt større problem, hvor Homer, Dostojevskij, Tolstoj og Mann kun er bittesmå brikker. Læselysten er generelt faldende, og bogforlagene er ikke længere en sikker autoritet som smagsdommer.

Gyldendal har – et tredje problemfelt – mistet en del af følingen med bogkøbernes præferencer, i takt med at traditionelle boghandlere og især forlagets bogklubber har mistet terræn til diverse webboghandlere og streamingtjenester – et emne, som Morten Hesseldahl uddybede i et interview for nylig.

Gyldendal skulle ”finde en ny slutbrugerkontrakt,” som han formulerede det ved Bogpanelets seminar.

 

Amazon i spørgerunden

Forlæggerne må blive (endnu mere) udadvendte, hvis bøgerne skal genvinde deres plads i medielandskabet, lød det fra Morten Hesseldahl i spørge- og kommentarrunden efter hans oplæg. Forlæggerne skal være aktivt repræsenteret i medierne, de skal, kort sagt, være til stede.

På falderebet efterlyste Hesseldahl et bedre samarbejde mellem aktørerne i forlagsbranchen, ikke mindst af hensyn til at imødekomme truslen fra internetgiganten Amazon, der efter al sandsynlighed kommer til Danmark.

Hvordan dette skal komme til veje, kom han desværre ikke ind på. Ingen spurgte.

Hvem skal tage initiativ? Hvem skal iføre sig førertrøjen? Gyldendal er som landets suverænt største forlag et oplagt bud. Men har de andre forlag lyst til at indgå i et sådant samarbejde?

 ---

Tine Smedegaard Andersen fortalte, at People’sPress aktivt bruger YouTube i jagten på kommende ungdomsforfattere. Stjernerne her kender de unge allerede og vil gerne læse om.

--- 

En game-changer  

På sin vis fulgte Tine Smedegaard Andersen, direktør i People’sPress og tidligere kulturredaktør i DR, op på dette: 

Fortællingen lever og har det godt, mente Tine Smedegaaard Andersen. Problemet er et andet. Mediebilledet har forandret sig afgørende i de senere år, og dét skal forlagene være helt skarpe på. Man skal benytte flere medier på én gang, hvis man skal have sit budskab frem.

Man skal være dér, hvor kunderne er. Konkurrencen om opmærksomhed er hårdere end nogensinde før. At der er mange bejlere til forbrugernes gunst, er mere end bare et faktum. Det er en game-changer.

Måske har man et virkelig godt produkt, en spændende bog, men dets appel giver i mindre grad sig selv, end det nogensinde har været tilfældet. Et stort forlag er nødt til at stille de fundamentale spørgsmål:

”Kan dette produkt konkurrere? Hvordan skal den så konkurrere?”    

Alt – uanset medieformen – skal være eksplicit vedkommende for at få opmærksomhed i dag. Bogen skal tales op, den skal ikke bare være et nicheprodukt med samme lødighed som alt muligt andet, sagde Tine Smedegaard Andersen.

 

P.S.: Vi slutter, hvor vi (næsten) startede. Netop som vi lagde sidste hånd på denne reportage, forlød det i en pressemeddelelse fra People’sPress, at forlaget afskediger seks medarbejdere som led i en såkaldt strategisk rekonstruktion.

 ---

Forfatter Leonora Christina Skov talte om sine gode erfaringer med Instagram til at opbygge fortrolighed med læserne, eksisterende såvel som nye. Hun har brugt Instagram til at lancere sine nye bøger. Omvendt er succesen ikke omkostningsfri. Følgerne skal have indhold, de ikke får andre steder. Ellers kan det være lige meget. Gennemarbejdet indhold tager lang tid at lave, og man skal nærmest arbejde fuldtid som selvstændig forfatter for at nå det hele. Moderator Jes Stein Pedersen sidder på skamlen.

---

Juriaan Rammeloo, programleder i KVB BoekWerk, der forsker i bogmarkedet, tog afsæt i de faste bogpriser i Holland – der hørtes et vemodigt suk i forsamling, da begrebet blev bragt på bane. Rammeloo påpegede, at alt tydede på, at bogmarkedet i Holland er konkurrencedygtigt og dynamisk, selvom man ellers umiddelbart skulle tro det modsatte. Ligesom de andre oplægsholdere talte han om nødvendigheden af at benytte flere medieplatforme. Hollandske boghandlere var således flittige brugere af Instagram og gode til at skabe et loyalt community omkring butikken.

--- 

Forsidefoto: Morten Hesseldahl fanget i dyster belysning.