Thorgal 36: Aniel

  • Nye udgivelser
  • 15/11/2018
  • Cobolt

Forfatter: Yves Sente
Originalsprog: fre
På dansk ved: Ole Steen Hansen
Serie: Thorgal
Tegner: Grzegorz Rosinski
Sider: 56
Omslag: Indbundet
Forlag: Cobolt

Det er lykkedes Thorgal at genfinde sin stumme søn, Aniel, og sammen med et blandet følge bestående af bulderbassen Petrov, den bandlyste pige Lehla og den smukke og forførende Saluma er far og søn nu på vej fra Bag Dadh til Nordland, hvor Thorgal håber at kunne genforene hele sin elskede familie.   
Rejsen fra syd til nord er lang og farefuld, og Thorgal er nødt til at opsøge en gammel bekendt, fordi Aniels tilstand forværres fatalt. Det hjælper ikke, at en vild horde kvindelige krigere dukker op og truer med at udrydde hele selskabet.    Men mere end nogen sinde er Thorgal fast besluttet på at vende hjem, og denne gang får hverken guder eller andre lov til at modsætte sig hans vilje. Måske skal han faktisk helt til Nordland for at finde en, der kan betvinge ham.   
Thorgal 36 bliver det sidste album, som Grzegorz Rosinski selv tegner. Den 77-årige polske tegneserieskaber har dog ikke tænkt sig at gå fuldstændig på pension, og har nogle hemmelige planer om ”noget med Thorgal”.   
Den cyklus, der har udviklet sig siden Thorgal album 28, ”Kriss af Valnor”, og som der er føjet flere aspekter til i parallelserien Thorgals Verden: Kriss af Valnor og Thorgals Verden: Ulv afrundes i Thorgal 36 – men serien fortsætter naturligvis med ny tegner.   
I samlebindene Thorgalkrøniken 1-6 findes en stor guide til den kronologiske sammenhæng i universet og de forskellige seriers enkelte album.   

Fakta om bogen
Titel: Thorgal 36: Aniel
Forfatter: Yves Sente
Originalsprog: fre
På dansk ved: Ole Steen Hansen
Serie: Thorgal
Tegner: Grzegorz Rosinski
Sider: 56
Omslag: Indbundet
Forlag: Cobolt


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere