Tiderne Skifter forlader Gyldendal

»Jeg overtager alt, hvad der står Tiderne Skifter på, lager, kontrakter, rettigheder og igangværende produktioner på meget rimelige vilkår,« siger Claus Clausen, da Bogmarkedet spørger på hvilke vilkår, han igen vælger at blive selvstændig. Han startede forlaget i 1973 og solgte til Gyldendal i 1988.»Det er en rimelig lykkelig skilsmisse, men det er klart, at ønsket om at forlade...

»Jeg overtager alt, hvad der står Tiderne Skifter på, lager, kontrakter, rettigheder og igangværende produktioner på meget rimelige vilkår,« siger Claus Clausen, da Bogmarkedet spørger på hvilke vilkår, han igen vælger at blive selvstændig. Han startede forlaget i 1973 og solgte til Gyldendal i 1988.
»Det er en rimelig lykkelig skilsmisse, men det er klart, at ønsket om at forlade koncernen ikke opstår ubegrundet. Dog vil jeg godt pointere, at jeg ikke går i utilfredshed. Jeg er uenig i, at større og større er smukkere, så jeg går imod strømmen. Jeg tror, jeg kan give forlaget en bedre identitet på egne vilkår. Selvfølgelig er der en vis tryghed i at have et økonomisk sikkerhedsnet under, men jeg mener, jeg kan reducere mine grundudgifter væsentligt i det nye regi.« Forlaget skal finde nye lokaler, men Claus Clausen fortsætter med to halvdagsmedarbejdere, og bøgerne vil fortsat blive ekspederet af NBC, dog vil antallet af udgivelser, der de senere år har ligget på 40-45 titler sikkert blive reduceret.
(Bogmarkedet nr. 18-19 2002)

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere