Tilgiver dig

Undertitel: Kærlighedstriller
Forfatter: Nis Jakob
Sider: 192
Omslag: Hæftet
Forlag: Jakobs Press

”Jeg har skrevet en roman om utroskab. Verdens mest banale forteelse. Men også en af de mest sprængfarlige. Hvad er utroskab egentlig? Det afhænger af øjnene der ser. I sin kerne er utroskab et oprør, et forsøg på at finde frem til sig selv.

Utroskab kan også rumme forelskelsen i sig. En følelse, der som bekendt tilsidesætter fornuften og skaber ravage i den trygge hverdag. Man ved ikke, hvor man ender. Én ting er dog sikker. Utroskab forandrer alt. Ikke nødvendigvis til det bedre.” Nis Jakob, forfatter.Indespærret på et psykiatrisk hospital sidder et menneske, der måske har begået et mord. Personen kan ikke huske, hvad der førte til mordet, eller hvem der blev myrdet, og forsøger at genskabe de skæbnesvangre uger, hvor verden krakelerede i et ulykkeligt spil om utroskab, løgne og en blodig længsel efter den store kærlighed.

Dette er en beretning om fire skæbner på kollisionskurs:

Janus, en 40-årig skolelærer, er ved at brænde sammen af længsel efter den store kærlighed.

Den unge skolevikar Simone drages mod noget, hun ikke kan kontrollere, noget vildt, fremmed og overvældende.

Janus' kone, Tea, prøver at redde stumperne af et forlist ægteskab, ikke mindst af hensyn til deres treårige datter.

Og Tomas maler, kører motorcykel og elsker Simone af hele sit unge hjerte.

Fakta om bogen
Titel: Tilgiver dig
Undertitel: Kærlighedstriller
Forfatter: Nis Jakob
Sider: 192
Omslag: Hæftet
Forlag: Jakobs Press


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere