Tillykke. Du har skrevet en død bog

Bøger dør, sådan er det. Men hvorfor egentlig? Og hvad kan man gøre ved det?

De fleste forfattere kan sikkert nikke genkendende til det næste, jeg siger. På et tidspunkt, før din første bog udkom, havde du et billede af, at det var alt, der skulle til. Hvis bare din bog blev antaget og udgivet, skulle resten nok komme.

Læserne, interviewene, pengene, berømmelsen og omtalen. De fleste forfattere ved også, at det på ingen måde var sådan, det gik, medmindre de var blandt de forsvindende få, der brød igennem med deres første bog.

Lad os være ærlige: De fleste er ligeglade med din bog.

Ikke fordi de er onde eller dumme eller ikke har fået øjnene op for din storhed. De fleste af dem er ligeglade, fordi de ikke ved, at din bog eksisterer. Selv hvis de registrerer, at din nye udgivelse findes, har du ofte kun et øjeblik til at overbevise dem om, at de bør læse den. 

Det sekund må du hellere bruge godt, for din røst skal overdøve det kor af anmeldere, der alle sammen anmelder den samme bog OG de store forlags reklamekroner OG din potentielle læsers præferencer og smag OG det faktum, at der aldrig er blevet udgivet flere bøger end nu, OG at verden vrimler med andre kulturelle tilbud, der også bruger billede og lyd.

Selv hvis det lykkes at få nogen til at læse din bog, selv hvis det lykkes dig at få den anmeldt, selv hvis du kommer i Go’ aften Danmark, så lever din bog på lånt tid. Medmindre du har skabt en sællert af de helt store, er din bog uhelbredeligt syg og vil meget snart dø. De fleste bøger dør indenfor et halvt til et helt år efter deres udgivelsesdag. Nogle klarer den til toårsmærket. Længere end det er usædvanligt. 

Grunden til, at din bog dør, er, at der hele tiden kommer nye bøger. Ny er ikke det samme som bedre. Ny er ikke det samme som dygtigere. Nyt er blot nyt, og der kommer så mange nye bøger, at din bog ganske enkelt drukner. Ikke nødvendigvis fordi du er dårlig eller dum, men fordi du er én blandt mange forfattere.

Heldigvis kan du skrive en ny bog. I nogle tilfælde kan den nye bog være med til at give den næsten afdøde kunstigt åndedræt. I andre tilfælde kan en ny bog kortvarigt vække en tidligere bog fra de døde. Men ak, det samme sker med den nye bog, som skete med den forrige. Den afgår ved døden.

Indgangsskiltet til kirkegården

Nogle bøger stiller træskoene hurtigere end andre. Novellesamlinger og antologier kommer til verden med kort levetid. Romaner lever noget længere, men i sidste ende skal de samme sted hen. Til kirkegården, hvor der på skiltet over indgangen med gotiske bogstaver står skrevet: Backlist.

En af de sværeste ting som forfatter er at gå en tur på backlisten. Man har blomster med, og ved hver titel stopper man op. Man læser gravstenen og hvisker måske et par ord over den faldne. Især de bøger, som aldrig rigtig fik en chance for at blive læst, nager, og det er dem, man står længst ved.

Man tænker, om man kunne have gjort mere eller andet. Var udgivelsesdatoen forkert? Var forsidens font for ydmyg eller for prangende? Skulle man alligevel være taget til det lokale marked for at sælge sine bøger? Skulle man have reklameret mere på Facebook? Skulle man have lavet flere give aways på Instagram? Under alle omstændigheder er det for sent nu.

Men hvad så? Ingen har lyst til at vade rundt i lig, metaforiske, symbolske eller virkelige. Man kan forsøge at sælge ældre værker billigere. Man kan fokusere på tidligere titler, når man er ude at holde foredrag eller oplæg. Man kan kaste dem efter tilfældige folk på gaden. Alt peger på, at intet af det virker.

Den eneste ting, der fungerer, er at få et gennembrud. En bog, der er på alles læber. Så oprinder dommedag, for de døde vækkes og vandrer på Jorden. Backlisten vælter gravstenene til side og genopstår, ofte i helt nye legemer, når forlaget genoptrykker de gamle bøger med nye forsider. Så danser forfatteren med de døde, og det er en fest, der får fortiden til at virke fjern og uvirkelig. 

Men hvad så med alle de andre forfattere, der stadig vandrer rundt på de tilstødende gravpladser?
 

Væk de døde

I sidste del af indlægget vil jeg tillade mig at tale til et andet du, nemlig køberen. Det betyder ikke, at det første du, forfatteren, ikke må læse med. Jeg vil bede dig om en tjeneste.

Hvis en forfatters værk vækkede noget i dig, så tjek hans eller hendes bagkatalog ud. Køb en ekstra bog, hjælp et døende værk. Men hvorfor, tænker du? Hvorfor ikke bare investere i den nyeste? Den, der er oppe på bibliotekernes hjemmesider og er blevet anmeldt i månedsbladene?

Fordi alle de gamle udgivelser er præcis lige så gode, som de altid har været. De bliver ikke ringere af at ligge på backlisten, og desuden er det måske lige præcis dit køb eller din læsning, der er med til at forlænge en bogs liv.

Gør forfatteren en tjeneste, og giv den stjerner på sites som Goodreads, hvor andre kan se, hvad du læser. Fortæl på Facebook om den her særlige bog, der holdt dig vågen eller gjorde dig arrig. Anmeld bogen på din blog, eller snak med dine kolleger om den. Lån den på biblioteket. Giv den som gave. Del dette indlæg, om du har lyst. Det gavner mere, end du tror. 

Hvem ved, måske bliver det dig, der er med til at vække de døde.


Kommentarer

    • 02/10/2019
    • Kl. 09:42
    • Ulla Lauridsen
    Er det ikke blevet bedre med internetboghandlerne? Jeg søgte lige på Dennis Lehane, fordi jeg havde læst en bog af ham, der blev ved med at hænge i mit hoved, og så dukkede Shutter Island op. Den må være ret gammel. Jeg bliver også jævnligt tilbudt endnu ældre titler. Det sker typisk ikke i en fysisk boghandel.
    • 02/10/2019
    • Kl. 10:13
    • Peter Reismer
    Jo, det mener jeg også, at det er blevet bedre med internetboghandlerne. De har så at sige alt på "lager", eller du bliver i hvert fald eksponeret for flere titler end en fysisk boghandel kan have. Vi bringer tit opslag af gamle udgivelser fordi, den kan virke ny for nye øjne, der ser. Peter Reismer, Head of Books, buuks.dk
    • 04/10/2019
    • Kl. 11:27
    • John Olav Fjeldape
    Slutten i Henrik Ibsens "Når vi døde vågner" er dessverre sammenfallende med virkeligheten. Forfatteren av dette innlegget vil aldri lykkes med å vekke de døde. Vi som er døde, er døde. Ingen fred lyses over vårt minne, for vårt minne er forlengst brent.
Du skal være logget ind for at kommentere