Tiphanie Yanique - Længslernes ø

Længslernes øer - en roman om Vestindien set med vestindisk øjne

Forfatteren, Tiphanie Yanique, der er født i 1978 og opvokset i Charlotte Amalie på St. Thomas, lader sin roman Længslernes øer begynde på overtagelsesdagen, den 31. marts 1917, og hun beskriver den farverige og modsætningsfyldte udvikling i det vestindiske samfund frem til vore dage. Hun tager udgangspunkt i en meget kultiveret familie, der i kolonitiden tjente formuer på at transportere rom, men som via skibsforlis og delvist kollaps af samfundet havner tæt på samfundets bund.

Der er imidlertid langt fra kedeligt på bunden, for Tiphanie Yanique trækker på en stor viden om vestindiske, indianske og afrikanske myter og sagn, og hun vikler dem som kulørte tråde rundt om sine figurer.

Da Længslerne øer udkom i USA i 2014, blev den kaldt “et mirakel”, “et gribende, elektrisk panorama” og “en mesterlig blanding af sted, sprog og for­førende historiefortælling”, og udover at romanen er meget vellykket, kan det for os danskere være ganske fascinerende at læse en roman, hvor personerne løber op og ned ad “Gamle Gade”, man spiser “smorebrod”, og der pludselig duk­ker en onkel op med navnet Sigurd Pedersen, som om det var den naturligste sag i verden.

Tiphanie Yaniques roman Længslernes øer er udkommet den 22. september 2016 på Forlaget Bostrup, og hun kommer selv til Danmark og præsenterer romanen på BellaScenen på BogForum den 13. november.

Vejledende udsalgspris 250 kr. incl. moms.

ISBN 978-87-92000-06-4

 

Forlaget Bostrup ved Lise Bostrup

ForlagetBostrup@gmail.com

www.ForlagetBostrup.dk

Tlf. 38 74 36 00


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere