Tre bøger om iværksætteri og selskabsstiftelse, du skal læse

  • Bøger på bloggen
  • 07/09/2018
  • T J

Iværksætteriet har fået en helt særlig plads i danskernes hjerte. Og som nation er Danmark da også et af de lande, der for alvor støtter op om de selvstændige iværksættere som ikke bare erhverv og arbejdsstyrke, men også som livsstil.

Overalt i landet ses det nemlig, at iværksætter-miljøer blomstrer og støttes af såvel skoler, universiteter og sågar statsligt. Og det er en kæmpe fordel at være dansk statsborger, hvis man går med en indre drøm om, at man gerne vil starte sin egen virksomhed og være herre i eget hus.

Men hvordan griber man iværksætteriet an? Og hvordan kaster man sig ud i iværksætteri, hvis man er vant til sikre rammer og et almindeligt lønmodtagerjob, der erstattes af social bistand, hvis man fejler?

I artiklen her kigger vi ind i 3 bøger, man absolut bør læse, hvis man vil kaste sig ud i eller interesserer sig for iværksætteriet som erhverv.

#1 Bliv klog på selskabskonstruktionen

Den første overvejelse, man bør gøre sig, inden man starter sin nye karriere som selvstændig, er, hvordan man rent økonomisk og juridisk vil afgrænse sig.

For det er ikke helt ligegyldigt, om du kalder dig anpartsselskab (ApS), iværksætterselskab(I/S) eller enkeltmandsvirksomhed. For heri ligger en økonomisk sikkerhed, der kan sikre dig, hvis du skulle ende med at gå konkurs.

I denne forbindelse er der en bog, som nøje fortæller om og kortlægger dine pligter og begrænsninger som selskab. Denne bog er skrevet af selveste John Hannover og hedder ’ApS’, og for den uvidende er den det perfekte match, hvis man søger en sparringspartner, der kan beskrive og afklare, hvilken selskabskonstruktion der giver mest mening at arbejde videre med.

#2 Den bedste opskrift til en stærk abonnementsforretning

Er man ved at starte en forretning, hvis ydelse skal abonnement-baseres, vil det uden tvivl være et must, at man anskaffer og læser Andreas Dirksens bog ved navn ’Sign Up’, som handler om, hvordan man skaber en god abonnementsforretning.

Forfatteren er selv serieiværksætter og har været under huden på rigtig mange stærke abonnementsforretninger. Derimod er bogen ikke faglig ift., hvordan man forholder sig til iværksætteriet i sig selv. Og han tager altså ikke stilling til, om det giver bedst mening, at oprette et  ApS selskab eller andet.

Men har man en forretning baseret på abonnement, eller går man efter en forretningsmodel, hvor abonnementskunder er vejen frem – ja, så bør man i hvert fald lige skimte ’Sign Up’.

#3 Den gode iværksætterhistorie

Er man derimod ude efter en bog, hvori man kan læse om den hårde, men gode iværksætterhistorie, skal man uden tvivl have fat i Jesper Buchs ’All in’, der handler om hans egen kamp med iværksætteriet og det hårde arbejde for at nå succesen.

Der er ingen tvivl om, at denne bog giver blod på tanden. Og hvis man går med en ide om, at livet som selvstændig er en dans på roser – så får man sig i hvert fald lidt af en øjenåbner. I dag lever han af investeringer i andre håbefulde og hårdtarbejdende iværksættere. Og kravet om hårdt arbejde er ufravigeligt hos alle hans projekter.

---


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere