Trykte bøger i hård konkurrence

Fremtidens undervisning vil stille nye krav til undervisningsmidlernes udformning – men kvaliteten af indholdet vil stadig være det bærende– Af undervisningsminister Margrethe VestagerUndervisningsmidler er i dag – og i fremtiden – ikke nødvendigvis, hvad de har været! Mange nye værktøjer er på vej, og de vil ændre elevernes betingelser for at lære....

Fremtidens undervisning vil stille nye krav til undervisningsmidlernes udformning – men kvaliteten af indholdet vil stadig være det bærende

– Af undervisningsminister Margrethe Vestager

Undervisningsmidler er i dag – og i fremtiden – ikke nødvendigvis, hvad de har været! Mange nye værktøjer er på vej, og de vil ændre elevernes betingelser for at lære. Fremtidens undervisningsmidler bliver systemer, som giver eleverne mulighed for at bearbejde informationer frem for at læse informationer. Dét stiller krav til undervisningsmidlerne – krav som traditionelle undervisningsmidler ikke nødvendigvis kan honorere.

Samspil mellem bøger og IT
Hvad der umiddelbart kan lyde som den trykte bogs dødsdom, er det ikke nødvendigvis. Men de trykte undervisningsmidler skal nok lægge sig op ad den nye teknologiske udvikling, og de skal naturligvis på kvalitativ vis dække brugernes ønsker og behov, hvis de skal forblive et vigtigt element i uddannelserne. Trykte og elektroniske medier udelukker jo ikke nødvendigvis hinanden – en cd-rom kan fortsat blive udgivet med et trykt materiale som grundlag eller supplement.
Men om undervisningsmidlerne på skolerne er elektroniske eller trykte, er ikke det afgørende. Når udgangspunktet for tilrettelæggelsen af undervisningen er hensynet til den enkelte elev og deltagelsen i et fællesskab, så drejer det sig i høj grad om, hvilke undervisningsmidler, der fremmer det enkelte barns udvikling og læring. Og fælles for de traditionelle, de utraditionelle og avancerede undervisningsmidler er, at det er det underliggende syn på læring og måden midlerne inddrages i undervisningen på, der afgør, om de har kvalitet!
Når dét er sagt, så vil jeg også understrege, at det er op til kommunerne, skolebestyrelserne og læreren at bestemme, hvilke undervisningsmidler, de vil bruge. Derfor blander Undervisningsministeriet sig ikke i udgivelsen af undervisningsmidler. Vi “blåstempler” ikke undervisningsmidler i Danmark – men vi har selvfølgelig alligevel nogle ideer om, hvordan undervisningsmidler kan se ud, hvordan de skal bruges, hvilke indholdsmæssige behov, de skal opfylde, og hvilke mål, der kan nås med dem
Undervisningsmidler bliver i Danmark produceret på markedsvilkår. Det betyder, at udviklingen af nye og anderledes undervisningsmidler er afhængige af, at de efterspørges; at der findes et marked. Det kræver, at alle den lokale skoles interessenter: skoleledere, lærere, forældre og elever er enige om, at begrebet “undervisningsmidler” rummer meget: det er bøger og blyanter, fysikapparater, videobånd, symaskiner, Internettet, bolde og haver, udstillinger på det lokale museum, virksomhedsbesøg etc. Når vi i den pædagogiske og psykologiske litteratur kan finde belæg for, at vi har forskellig “læringsstil”, må det nødvendigvis også afspejle sig i bredden af forskellige undervisningsmidler, der på den enkelte skole må være til rådighed for såvel den faglige som den tværfaglige undervisning.

Den elektroniske bog
At undervisningsmidler, der udnytter den nye teknologis muligheder, har fordele, og at de bliver efterspurgt, er der ingen tvivl om. Moderne teknologisk udstyr på skolerne og lærernes større kompetencer på IT-området har øget efterspørgslen efter relevante undervisningsmidler, der støtter mulighederne for informationsnetværk, multimedier og nye elektroniske tjenester i undervisningen. Multimedierne vil gå hånd i hånd med et stigende brug af Internettet med dets online undervisningsplatforme, der muliggør en tids- og stedsuafhængig undervisning med store muligheder for tilbagemelding og tovejs kommunikation med styrket forståelse og erkendelse til følge. Og nye værktøjer er på vej, der har fordele i forhold til de værktøjer, vi har i dag.
For eksempel den elektroniske bog, som har en fordel i den meget lave startpris og små omkostninger til tryk og distribution. Den er let at opdatere, man kan søge i teksten, og den kan for eksempel rumme videoklip. Man kan tilføje noter i margin og sætte elektroniske bogmærker. Støder man på et ord, man ikke forstår, peger man på ordet og får en forklaring fra en indbygget ordbog. Skriftstørrelsen kan sættes op til glæde for synshæmmede, og når omkostningerne er mindre, betyder det, at man kan koncentrere sig om de “smalle” udgivelser. Skolerne kan på den måde selv sammensætte undervisningsmaterialer og udgive målrettet helt ned til den enkelte klasse. Skolerne kan samle alle de materialer en elev skal bruge i løbet af en undervisningsperiode og lægge det ned på den elektroniske bog via skolens interne og eksterne netværk.

Støtter nye initiativer
Men selvom vi har markedsvilkår på undervisningsmiddel-området, og skolerne lokalt selv bestemmer, hvilke materialer de bruger, så støtter Undervisningsministeriet mange forskelligartede initiativer på området; initiativer, der også ruster lærerne til at bruge nye typer materiale i deres undervisning .
I 1998 iværksatte Undervisningsministeriet sammen med Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening udviklingsprogrammet Folkeskolen 2000. Formålet med det var at sætte fokus på en række elementer i folkeskoleloven fra 1993 – elementer, som alle tre parter var enige om er nødvendige for at støtte skolens opgave i fremtiden. Et af fokuspunkterne (fokuspunkt 4) drejede sig om undervisningsmidler og skolebygninger. Ambitionen var at skabe sammenhæng mellem udviklingen af informationsteknologien, undervisningsmidlerne, skolebygninger, undervisningsmetoder og lærerrollen.
Og som opfølgning på rapporten “Undervisningsmidlerne og den nye folkeskolelov – rapport fra Folkeskolerådets udvalg om undervisningsmaterialer fra 1995”, der blandt andet havde Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund med i udvalget, er der taget en række centrale initiativer
Ét af de forslag, som i meget vidt omfang er blevet taget op, er et forslag om støtte til at fremme produktionen og øge kvaliteten af danske undervisningsmidler. Her går Undervisningsministeriets programstøtteordning direkte ind med tilskud til udvikling af undervisningsmidler, der udnytter de digitale teknologier, og som ikke kan udvikles på kommerciel basis. Fra 1997-1999 blev der gennemført et projekt – Banebryderprojektets 1. fase, som skulle hjælpe undervisningsmiddelbranchen med at tænke nyt – både hvad angik form og indhold. Dette projekt blev støttet af Erhvervsfremme Styrelsen med 10 mio. kr. Endelig har der over en 3-årig forsøgsperiode været etableret et projekt i samarbejde med DR (@bc-tv). Projektet videreføres i DR-Undervisning regi.

Lærere, elever, forældre
Et andet forslag gik ud på at øge informationen om undervisningsmidler til lærere, elever og forældre.
Ministeriet har sørget for, at det er muligt for alle at få informationer om udbuddet af tilgængelige undervisningsmidler på EMU’en (UNI-C). Der er også etableret et dialogforum for undervisningsmiddelbranchen og andre interessenter (herunder formidlere og brugere) på området.
Der har været gennemført et stort projekt i samarbejde med Novo Nordisk, som rettede sig mod seminarierne. Her var der fokus på undervisningsmetodernes samspil med undervisningsmidler og IT-integration. Og Projekt Skole-IT er et initiativ, der støtter efteruddannelsen af lærerne i forhold til brug af egnede undervisningsmetoder og egnede undervisningsmidler.

340 mio.til nyudvikling
Folketinget har bevilliget 340 mio. kr. til IT, medier og folkeskolen. Midlerne skal bruges inden for fire forskellige områder: Uddannelsestilbudet, DR-undervisning, Sektornettet og Lærernes kvalifikationer. I ministeriet arbejder vi nu på at få lavet projektbeskrivelser, som vil sætte fokus på aktuelle og tidssvarende problemstillinger i forbindelse med skolernes brug af informationsteknologi. Skolernes IT-infrastruktur skal tilføres et indhold af god kvalitet gennem fælles projekter mellem aktørerne på markedet og mellem undervisningsinstitutionerne selv. Hensigten er at styrke samarbejdet mellem den pædagogiske praksis i skoleverdenen med forskningen og de producenter, der er med til at skabe rammerne for skolens undervisning.
Der sker altså meget, når det gælder udvikling af nye undervisningsmidler, undervisningsmetoder – og naturligt nok er meget af fokus på den nyeste teknologiske udvikling og de muligheder, den giver os. Derfor er den trykte bog udsat for hård konkurrence på undervisningsmiddelsområdet i fremtiden – men det er i sidste ende op til kommuner, skolebestyrelser og lærerne at bestemme, hvilke undervisningsmidler fremtidens elever kommer til at sidde med.
(Bogmarkedet nr. 4/5 2001)

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere