Tyskland: Kamp mellem kæder

I Tyskland foregår der en hård kamp om at blive den største boghandlerkæde. Kampen står mellem de to største, Hugendubel og Phönix. De to kæder kunne ikke være mere forskellige, skriver Anja Sieg til Bookseller. Hugendubel er en familieejet, traditionel og meget effektiv specialboghandler, der ikke vil røre Internettet. Universitetsboghandelen Phönix er pågående, uskrømtet ambitiøs, tæt...

I Tyskland foregår der en hård kamp om at blive den største boghandlerkæde. Kampen står mellem de to største, Hugendubel og Phönix. De to kæder kunne ikke være mere forskellige, skriver Anja Sieg til Bookseller. Hugendubel er en familieejet, traditionel og meget effektiv specialboghandler, der ikke vil røre Internettet. Universitetsboghandelen Phönix er pågående, uskrømtet ambitiøs, tæt forbundet med netboghandelen Buch.de – og på konstant opkøb med en stor pengetank i ryggen, nemlig en af de største tyske detailhandelsgrupperinger Douglas Holdings, der havde en omsætning på næsten 19 mia. kroner sidste år.
Phönix blev grundlagt for 32 år siden, og siden 1988 har det været opkøb på opkøb. I dag råder Phönix over 56 forretninger over hele Tyskland. Ti nye forretninger kommer til i år, med et gennemsnitligt areal på lidt under 4.000 m2. Og de ekspanderer også uden for landets grænser. Først gik de ind i Schweiz, og nu er der planer for Østrig. Det er den hurtigst voksende tyske boghandlerkæde; de indtager andenpladsen efter Hugendubel. Hugendubel omsatte i 2000 for over DM 400 mio. (1,6 mia. kr.) mens Phönix havde en omsætningsfremgang på 39,4% til DM 343 mio. (ca. 1,3 mia. kr.), rapporterer Bookseller.
8/9 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere