Uglen i skumringstiden

Når bogens førstefødselsret i mediernes arvefølge er udvandet, kan man med stor kraft analysere det dybeste lag – skriften. Det gør Marie Møller Kristensen glimrende i sin bog om skrift.

”Don’t judge a book by its cover,” viser sig en klog formaning, når man sidder med Marie Møller Kristensens ‘SKRIFT – fra billeder til bits’ imellem sine bløde hænder. Forsiden minder om en af de utallige lærebøger, jeg gennemtrawlede i gymnasiet i 1990’erne. Omfanget bestyrker indtrykket, når et så stort emne skal klappes af på 150 sider.

Overskriften på denne anmeldelse kunne antyde, at bogen er nostalgisk og søber i forfald. Det er ikke tilfældet. Indholdet er snarere en nysgerrig opregning af tab og gevinster på den lange, snørklede vej fra kileskrift til bits, bytes og talestyrede computere.

Bogen består ret beset af en række skarpe essays – når man har aset sig forbi startkapitlet med et utal af forvirrende krydshenvisninger og irriterende metatekst – om skriftens forhold til verden. Og vice versa. Iagttagelserne undervejs er ofte overraskende og tankevækkende. Vi kommer vidt omkring, men forfatteren er en god rejsefører.

Omvendt savner jeg at høre mere detaljeret om et enkelt emne, der for alvor er oppe i tiden, og som henvisningerne til filosoffen Martin Heidegger og antropologen Steven Pinker næppe dækker ind: Hvordan vores hjerner, de neurale netværk, egentlig reagerer på skrift i forhold til billeder.

Emnet synes helt oplagt at tage op med større præcision, end det sker i ‘SKRIFT’. Man kan i stedet læse en fin indgang til forskningen i Lars Theil Münsters ‘Det læsende menneske’, der udkom sidste år.

--- 

---

Lyset i detaljen

Et par eksempler antyder emnerækkevidden, om end referaterne blot er svage genskin.

Pointen i kapitlet ‘Hånden’ er, at hånden og ånd følges ad, så vi udvikler os mentalt, alt imens vi skriver med hånden. Dernæst handler kapitlet om det taktiles elements betydning for tilegnelsen af teksten – et væsentligt argument i papirbøgernes favør.

Kapitlet ‘Billedet’ munder ud i at tale om en ny symbiose mellem skrift og billeder; noget, der er kommet i stand efter årtier med visuelle mediers mod- og medspil til skriften, bogen.

Den absolutte modsætning mellem de rationelle tanker formidlet via skriften og det romantiske føleri repræsenteret ved billedet (jf. Umberto Ecos tanker i 1980’erne om middelalderens genkomst, red.) giver simpelthen ikke mening i et pragmatisk og nysgerrigt verdensbillede anno 2020. 

Som antydet besøges tangenterne undervejs, eftersom enkeltkapitlerne ikke forsøger at presse en samlet konklusion ned over ‘SKRIFT’. Befriende! Marie Møller Kristensen giver sig selv lov til at tage spændende afstikkere fra tid til anden. Læseren belønnes, når fartstriberne ikke har overmalet alle darlings.

‘SKRIFT‘ er en glimrende bog til tænksomme øjeblikke!

---

Marie Møller Kristensen: ‘SKRIFT – fra billeder til bits’, Forlaget Mindspace 2020, 150 sider.

---

Foto: iStock/Getty images.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere