Ukorrekte oplysninger og nedladende retorik i Saxos svar

Forlægger Bo Østlund svarer på Saxos svar på hans kronik ’Er I dem, vi andre ikke må lege med?’ Han afviser Saxos dokumentation som ukorrekt og er skuffet over den nedladende tone i svaret fra Saxo, hvor han bliver kaldt en bølle. 

Jeg har læst Saxos svar på min kronik, og desværre er den såkaldte dokumentation så ukorrekt og manipulerende, at jeg bliver nødt til at korrigere i denne duplik.

Om Saxos PR-manager ikke har læst min kronik, ikke er blevet briefet ordentligt eller bevidst forsøger at vildlede læserne, ved jeg ikke, men fakta er, at affotograferingerne absolut intet beviser – for jeg har aldrig benægtet, at bogen kunne søges, hvis man i forvejen kendte titlen og bogens eksistens, eller at den var med i et enkelt nyhedsbrev midt i januar i år. Jeg har alene talt om den manglende promovering for den på forsiden i november og december – de to vigtigste salgsmåneder.

Det er ikke korrekt, når Saxo anfører, at mit forlags mindebog om Kim Larsen havde forsidehenvisning på saxo.com i dele af november, og bogen har heller ikke i hverken november eller december været en del af Saxos anbefalinger eller været vist i nogen nyhedsbreve.

Saxo refererer i sit svar reelt kun til én henvisning til min bog, og det er forsidebanneret, hvor Saxo den 3. december viste de to nye biografier sammen. Desværre var det fælles forsidebanner – som blev bragt efter mange ugers ønske fra min side – kun opslået på sitet i ét døgn, inden det atter blev fjernet. Og i de 24 timer henviste det kun til flere skærmbilleders lovprisninger af Jens Andersens bog og et link til bestilling af denne. Trykkede man på banneret, kom man ikke frem til et link til en bestilling af mit forlags bog ’This is my life’ – endsige en omtale af bogen.

Den øvrige såkaldte billeddokumentation fra Saxo er som sagt – som det fremgår af Saxos eget svar - ikke fra forsiden, men fra søgninger på min bog, hvor det i øvrigt først efter en periode og flere opfordringer fra mig var muligt at benytte søgeordet ’Kim Larsen’ og finde bogen.
Og som det også senere fremgår af Saxos svar på min kronik, kom min bog først med i nyhedsbrevet i midten af januar, da julesalget for længst var overstået. Og begge bøger for længst var røget på januar-tilbud.

Jeg fastholder, at det ikke i november og december var muligt for mig eller mit forlag at tilkøbe nogen som helst form for annoncering, og jeg fastholder, at min bog, ud over de 24 timers fælles forsidebanner, på intet tidspunkt i november og december blev promoveret på forsiden af saxo.com, hvor Kim Larsen-udgivelsen fra Politikens Forlag i adskillige uger havde både fire og i perioder også fem forskellige henvisninger.

Bogen fra Politikens Forlag blev således i forskellige kolonner samtidig anbefalet som både ’det sikreste julegavehit’, ’den bedst anbefalede bog’ og ’den aktuelle bestseller’, ligesom bogens forfatter i hele perioden i stor opsætning blev præsenteret som ’Månedens forfatter’. Og i løbet af hele november og december var der også store forsidebannere for ’Kim Larsen – mine unge år’, ligesom Saxo i mange nyhedsmails også opfordrede til at forudbestille og senere bestille bogen.

Jeg anerkender til fulde Saxos ret til at drive købmandsskab og tænke på relevansen i forhold til kunderne, men lige nøjagtig i dette tilfælde virker den himmelvide forskel på Saxos behandling af bogen fra mit forlag Heatherhill og af bogen fra Politikens Forlag dybt besynderlig.  

Jeg er samtidig selvsagt skuffet over og ked af den nedladende og arrogante tone, som Saxo benytter sig af i sit svar til mig, hvor jeg sågar bliver kaldt en bølle og bliver beskyldt for at true eller tvinge Saxo.
Et så kontant og ubehageligt modangreb kunne netop indikere, at Saxo er vant til at få sin vilje som en næsten enerådende spiller på markedet og ikke finder sig i eller er vant til nogen form for kritik.

Og når Saxos Head of Content, Ulla Ewald Stigel, i sit svar skriver, at ’det er sjovest at lege, hvis der ikke er en ’bully’, der forsøger at diktere legens gang’, så kan jeg kun gentage, at jeg aldrig fik lov til at lege med Saxo. Og at Saxo var ene om at diktere legens gang.

Så kan man jo diskutere, hvem der var bøllen.

Det klæder heller ikke en stor monopolvirksomhed at nedgøre en mindre forlægger ved at kalde hans bog for ’en billedbog’ – eller at forsøge at nedgøre en forfatter med 20 bøger på bagen, langt de fleste af dem er anmelderroste bestsellere om kendte danskere. I sidste uge havde jeg og mit forlag Heatherhill tre titler på Arnold Buscks bestsellerliste, hvor de lå som nummer 1, 2 og 8.

Saxo fastslår også, at de opfatter min kronik ’som et forsøg på at tvinge Saxo til at promovere mit forlags bog i højere grad, end hvad den tilsiger ud fra en kommerciel betragtning.’
Og man går så langt som at skrive, at Jens Andersens Kim Larsen-biografi har opnået et ’væsentligt større salgstal end mit forlags værk.’ 

Det undrer mig meget, hvordan Saxo som uafhængig bogbutik overhovedet kan have kendskab til salgstallene fra Politikens Forlag, hvis der eksisterer dé vandtætte skotter, som internetboghandlen hårdnakket påstår.
Jeg ved til gengæld, at vores bog har solgt mere end 50.000 eksemplarer, og at vi har fået hundredvis af henvendelser fra glade købere af ’This is my life’. Så hvis Kim Larsen-bogen fra Politikens Forlag har haft ’et væsentligt større salgstal’, bør den vel have solgt langt flere eksemplarer, end hvad der er normalt for et stort dansk boghit.

Men hvis Saxo mener, at de ved at kigge på deres egne salgstal på de to Kim Larsen-bøger uden at blinke kan konkludere, at bogen fra Politikens Forlag har solgt mange, mange flere eksemplarer end den konkurrerende bog fra mit forlag Heatherhill, bekræfter det måske netop min pointe:

At mit forlags bestseller ’This is my life’ ikke fik en fair eksponering på Saxos salgsplatform i november og december 2018.

 

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere