Ulla Malmmose 25 års jubilæum

Redaktionschef Ulla Malmmose, Aschehougs Easy Readers og Undervisningsafdeling, kan fejre 25 års jubilæum 1. august 2001.Ulla er tresproglig korrespondent og har ED i spansk fra Handelshøjskolen i København. 1. august 1976 tiltrådte hun jobbet som korrespondent i Easy Reader-afdelingen i det daværende Grafisk Forlag, som i 1983 blev overtaget af Aschehoug. Siden 1989 har hun været...

Redaktionschef Ulla Malmmose, Aschehougs Easy Readers og Undervisningsafdeling, kan fejre 25 års jubilæum 1. august 2001.
Ulla er tresproglig korrespondent og har ED i spansk fra Handelshøjskolen i København. 1. august 1976 tiltrådte hun jobbet som korrespondent i Easy Reader-afdelingen i det daværende Grafisk Forlag, som i 1983 blev overtaget af Aschehoug. Siden 1989 har hun været redaktionschef og deltager i Aschehougs ledelsesgruppe.
Easy Readers er forkortede udgaver på originalsproget af kendte litterære værker, både klassikere og mere moderne tekster. Serien har eksisteret i snart 60 år, hvor Ulla i 12 år har været ansvarlig for at udvikle og holde denne litterære eksportvare ved lige. Hun sælger bøger på seks sprog til undervisning i mere end 14 lande. Bøgerne giver fremmedsprogselever muligheden for at læse ""rigtig litteratur"" på et tidligt stadium. Salget foregår via forlagspartnere i det meste af Europa, USA, Japan og senest har Ulla fået Korea og Italien med. Der er også stor interesse fra de tidligere Østeuropæiske lande; der sælges allerede til Polen og Ungarn, og flere kommer til.
Det bliver selvsagt til en del rejser og bogmesser, men Ulla får også tid til at finde nye spændende titler til serien. Til efteråret kan hun således udgive en titel fra serien Goosebumps (Gåsehud) som engelsk Easy Reader.
(Bogmarkedet nr. 28/29/30/31 2001)

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere