Vejen til Danmark

  • Nye udgivelser
  • 30/06/2017
  • Kahrius

Undertitel: fra en barndom i Slovenien
Forfatter: Nives Tos
Sider: 116
Omslag: Paperback
Forlag: Kahrius

Nives Tos, der er født i 1935, havde sin barndom og meget tidlige ungdom i det daværende Jugoslavien. Hun oplevede den meget voldelige italienske og tyske besættelse under anden verdenskrig og det nye kommunistiske styre, som i årene lige efter krigen var lige så undertrykkende og stalinistisk som i Sovjetunionen. I bogen beretter hun om, hvordan hun som barn og meget ung på egen krop oplevede det diktatoriske styres sadistiske behandling af borgerne. Der er også mange rørende episoder om at være en naiv lille pige, der bare fulgte parolerne. Bogen rækker tilbage til bedsteforældrene og begynder med en spændende fortælling om livet i den tids centraleuropæiske borgerskab. Slægten var oprindeligt velstående, men oplevede også store lidelser og forfølgelser under det kommunistiske regime og mistede flere medlemmer i begge verdenskrige.  Da Jugoslavien i 1950-erne begyndte at åbne sig lidt, lykkedes det forfatteren som nygift at slippe ud sammen med sin mand, som læge. Derefter følger beretningen om, hvordan hun og manden i 1957 kommer til Danmark og bliver modtaget med åbne arme. Manden ender sin karriere som internationalt kendt medicinsk professor ved Københavns Universitet.
Frede Mortensen

Fakta om bogen
Titel: Vejen til Danmark
Undertitel: fra en barndom i Slovenien
Forfatter: Nives Tos
Sider: 116
Omslag: Paperback
Forlag: Kahrius


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere