Vi eksporterer vores mentalitet

Skandinavisk hygge er det nye feng shui. En række livsstilsbøger, forfattet af skandinaver, udkommer for tiden i den engelsktalende verden.

Skandinavisk kultur er ikke kun kunsteventyr, møbeldesign og surstrømning. Der findes nogle mere grundlæggende mekanismer – man kan vel kalde det kulturens byggesten – der samlet set udgør vores særegne mentalitet. Man har efterhånden forsket i disse begreber i nogle år og udbredt kendskabet til dem, hvilket i øjeblikket kulminerer i en række bogudgivelser i udlandet. Man er med andre ord begyndt at eksportere den skandinaviske ånd, ligesom man i sin tid importerede kinesisk feng shui.

Det er særligt tre titler, der har vakt de britiske og amerikanske læseres interesse, og The New York Times har beskrevet dem udførligt i en lang artikel d. 14. december.

Ryd op, før du dør

The Gentle Art of Swedish Death Cleaning af Margareta Magnusson er, som titlen lover, en lærebog for ældre eller døende mennesker med gode råd til, hvordan man rydder op i sit liv. Pointen er at gøre livet lidt nemmere for sine efterkommere, og bogen er en introduktion til det kendte svenske fænomen ’döstädning’ – altså ’dødsrengøring’. Dødsrengøring handler i høj grad om at gøre status over sit liv og sortere sine ejendele, efterhånden som man ældes, så kun de vigtigste, mest betydningsfulde er tilbage. Dette er en både praktisk og mentalt tilfredsstillende øvelse. Bogen udkom på dansk på C&K Forlag under titlen Fru Magnusson Rydder Op.

Det er en dansk titel, der render med det meste af NYT-skribentens, Penelope Greens, opmærksomhed. The Little Book of Lykke er forfattet af Meik Wiking, lederen af det internationale Happiness Research Institute. Wiking har tidligere skrevet The Little Book of Hygge, der for alvor introducerede begrebet hygge uden for Danmark. Det uoversættelige hygge blev, blandt andet på grund af Wikings bestseller, shortlisted som årets ord af Oxford Dictionaries i 2016 – det tabte dog til det amerikanske politikbegreb ”post-truth”.

Usynlig forskelsbehandling er bedst

Wikings bog er evidensbaseret og mere akademisk, end den slags livsstilsbøger normalt er. Blandt andet forsøger han at kortlægge den uhåndgribelige følelse af lykke gennem kognitionsstudier, statistik og ture i felten. Således har han eksempelvis fundet ud af, at hvis man ser frem til noget, er tre dage det optimale tidsrum at se frem til det i – en interessant ting at finde ud af i december. Lykken er en relativ størrelse. Hvis tredje klasses passagerer er nødt til at bevæge sig gennem første klasse for at finde deres sæder, bliver de vredere, end hvis de bliver lukket direkte ind på tredje. Det er altså først, når forskelsbehandlingen bliver synlig, man ophidses.

Noget af forskningen bag bogen er særdeles jordnær. Der er for eksempel et stort studie, hvor forskerne har siddet i det offentlige rum og konstateret, hvor mange forbipasserende der smiler, og hvor mange der ikke smiler. På den måde fandt de ud af, at danskerne smiler 13 % af tiden, hvilket er ret meget globalt set. Det er naturligvis vores mange førstepladser i national lykke, der gør Skandinavien og i særdeleshed Danmark værd at læse livsstilsbøger om. Desværre for de udenlandske læsere synes forklaringen på vores tilfredshed at være direkte forbundet med vores unikke velfærdssystem og derfor ikke lige til at gøre efter.

Ikke Luther lagkage

Den sidste bog, der fremhæves i NYT’s artikel er, ligesom dødsrengøringsmanualen, svensk. Den er skrevet af designbloggeren Niki Brantmark og har den imponerende titel Lagom: The Swedish Art of Living a Balanced, Happy Life. Brantmark anvender her sin ekspertise i nordisk indretning og kæder denne viden sammen med Lagom-begrebet, der kan oversættes direkte til dansk som ”lige tilpas”. Hun mener, at det harmoniske liv opstår, når man har lige præcis nok af alting, og at udfordringen består i at udregne disse mængder. For retfærdighedens skyld citerer NYT dog en skribent i The Guardian, briten Richard Orange, der er bosiddende i Sverige for at tale imod Lagom som eksportvare. Orange kalder konceptet for ”en kvælende, lutheransk selvfornægtelsesdoktrin.”

Eksporten af vores skandinaviske tankegods ser ikke ud til at slutte lige med det samme, men løjerligt nok ser det ikke ud til, at den danske bogbranche lukrerer på vores popularitet. Meget få af bøgerne bliver oversat – ikke fra engelsk, og ikke fra eller til de andre skandinaviske sprog – og de fleste af forfatterne er enten herboende udlændinge eller skandinaver, der er bosat i udlandet. Der er med andre ord et uudnyttet rum, men spørgsmålet er hvor længe.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere