Voksende oprør mod eReolen

Under overfladen er det svært at finde forlag, der taler pænt om biblioteks- tjenesten.

   
Der var 1, der var 2, der var 3 …
Der er pludselig en række forlag, der har valgt at trække deres bøger ud af eReolen fra nytår. Først kom Politikens Forlagshus, så Gyldendal og datterselskabet Rosinante, og i dag kan vi fortælle, at også People’sPress, Modtryk med børnebogsforlaget Alvilda og Gad har valgt at takke nej til de økonomiske vilkår, eReolen har tilbudt.
Flere er muligvis på vej, for adskillige af de mellemstore og mindre forlag føler, de har fået et tilbud, de ikke kan sige nej til, fordi de så fra den ene dag til den næste vil miste væsentlige indtægter – men som de er utilfredse med. Vi har på BogMarkedet talt med flere forlag – og hørt om endnu flere – der er utilfredse med eReolen og Danmarks Digitale Bibliotek, der har forhandlet aftalen. Utilfredse med både forhandlingsforløbet og de nye – forringede – økonomiske vilkår, de er blevet tilbudt.
Eller rettere: det manglende forhandlingsforløb. For bortset fra de 3-4 største forlag har der, så vidt vi er orienteret, ikke været tale om forhandlinger overhovedet. I stedet modtog de godt 70 forlag, der har lydbøger på eReolen, et kontraktudkast den 14. december med besked om, at kontrakten skal returneres i underskrevet stand den 21. december. Mens e-bogsaftalen er uændret, indeholder kontrakten forringelser på betalingen for lydbøger, som DDB selv har beregnet til 17 pct. i gennemsnit.  
Flere ville derfor gerne tilslutte sig de forlag, der nu har besluttet at trække sig – men de tør ikke. Det er derfor en sandhed med modifikationer, når Danmarks Biblioteksforening i en pressemeddelelse i går skrev, at ”over 200 forlag er stadig med og tilfredse med eReolens vilkår”, og at ”bibliotekernes repræsentanter har ved forhandlingsbordet ihærdigt forsøgt at finde fremtidsorienterede løsninger vedrørende eReolen”. Det er ikke sådan, forlagene har oplevet det.
 
Det er på den baggrund uforståeligt, at Danmarks Biblioteksforening i går valgte at strø salt i sårene ved i samme pressemeddelelse, at kalde forlagenes reaktioner for en ”rituel stammedans”. Det er en nedladende holdning, der ikke gør det nemmere at finde løsninger i den kommende tid for de forlag, der nu har valgt at trække deres bøger ud. Disse – og andre – forlag er dybt bekymrede ved udsigten til, at forbrugerne bliver vænnet til, at e-bøger og lydbøger er noget, man ikke skal betale for, og at udlånet fra eReolen bliver så stort, at det ikke bare underminerer betalingstjenester som Mofibo og Storytel, men også gør det meget sværere at få en fornuftig økonomi i at digitalisere en række titler. Især den langsigtede konsekvens vækker bekymring.
Når man kan låne 3-4 lyd- og e-bøger samt et ubegrænset antal papirbøger om måneden, vil der være rigtig mange mennesker, der ikke føler noget behov for at købe bøger. Det underminerer forlagenes økonomi, og den bekymring er eReolen nødt til at tage alvorligt. Og mens det har vist sig muligt at skabe en bæredygtig sameksistens mellem salg og udlån af papirbøger, er det langt fra givet, at det samme vil være tilfældet på det digitale marked.
 
Det bliver spændende at se, hvad de forlag, der har valgt at forlade eReolen, nu vil gøre. Da man sidst trak sig fra eReolen i 2013, etablerede man den alternative tjeneste eBib. Det blev ikke nogen succes, og det vil det næppe heller blive, hvis man prøver noget lignende igen.
Formanden for Dansk Forfatterforening, Jakob Vedelsby, har tilbudt at indkalde til trepartsforhandlinger for at få løsnet op for den fastlåste situation. Set fra forlagenes side vil det nok være en bedre løsning, end hvis politikerne begynder at blande sig. De har tidligere vist sig at have mere forståelse for bibliotekernes ønsker end forlagenes bekymringer.

(Teksten er blevet korrigeret i forhold til den oprindelige med en præcisering af, at det kun er lydbogsaftalen, der er ændringer i, mens e-bogsaftalen fortsætter uændret).


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere