Lasse Holm døde i 2021, og for nylig udkom hans sidste bog. Bogmarkedet har snakket med Lasses redaktør, Mille Haynes, om arbejdet med at få de sidste ord ud.

I 2020 blev det kendt, at forfatter Lasse Holm havde fået cancer i skjoldbruskkirtlen. Op mod sin død i efteråret 2021 deltog han i podcastserien Dagbog fra en døende og samtidig skrev han på bogen, der skulle vise sig at blive hans sidste udgivelse, Besættelse.

På Politikens Forlag havde redaktør Mille Haynes været ansat i få måneder, da hun fik kontakt med Lasse og blev redaktør på Besættelse.

– Han var syg, da jeg mødte ham første gang, husker Mille og fortsætter:

– Jeg kunne virkelig godt lide ham og vi connectede med det samme. Så vi kom godt fra start.

Lasse var en ihærdig researcher til sine bøger, hvilket også gjorde sig gældende med Besættelse, og første udkast var færdig, da Mille mødte ham.

– Han havde sat sig godt ind i sit stof og selvom skurkene ikke var faldet helt på plads, så var processen ikke anderledes end den er med andre bøger. Vi havde en følelse af, at vi havde mere tid, end vi endte med at have. Så tingene blev ikke hastet igennem.

I alt blev det til tre møder og et med Lasses grafiker, Henriette Mørk, i forhold til forsiden inden Lasse døde. I den sidste tid på hospice vedholdte Lasse sit drive og jokede med, at han nok ville blive sendt hjem i løbet af fjorten dage.

Men spørgsmålet blev stillet: Hvad skulle der ske med bogen, hvis den ikke nåede at blive færdig?

– Jeg snakkede med ham i telefonen en af de sidste dage før han døde, og måtte spørge Lasse, hvad jeg skulle gøre, hvis han ikke nåede at skrive den færdig selv. “Så skal det være Thomas Rydahl, sagde han. Heldigvis sagde Thomas ja til opgaven, hvilket var noget af en lettelse, husker Mille.

Arbejdet

Efter Lasses død aftalte Mille med Lasses enke, Katharina, at man først ville påbegynde bearbejdningen af Lasses tekst frem mod udgivelse, når hun følte sig følelsesmæssigt klar. Efter noget tid rakte Katharina ud, og processen blev genoptaget.

– Hun viste Thomas og mig fuld tillid og det betød virkelig meget for mig som redaktør og gjorde, at vi ikke følte os tynget i processen for at gøre bogen færdig.

Fyldt med tillid gik Mille og Thomas til arbejdet med at færdiggøre bogen med stor ansvarsfølelse omkring de visioner Lasse havde for bogen.

– Thomas og jeg brugte en hel dag sammen, hvor vi læste og genlæste Lasses manuskript, og lagde en plan for processen. Jeg tager virkelig hatten af for Thomas og den måde han, generøst har lånt ud af sin kunnen.

Efter det lange møde begyndte Thomas at skrive sig ind i materialet, og processen udviklede sig hurtigt som en hvilken som helst anden bog, men med mange samtaler posthumt med Lasse for både Mille og Thomas.

– Jeg føler Lasse har været med i hele processen. Han er tydeligt til stede i teksten, og faktisk er den overraskende sjov. Der er en livsglæde i bogen og man mærker hans lyst til at skrive. Det var det han levede for, og det han greb ud efter i den sidste tid af sit liv.

Udgivelsen

D. 22. marts udkom Besættelse og var på mange måder speciel som alle andre udgivelsesdage – og så alligevel slet ikke.

– Det er altid rørende med en udgivelse, men jeg har aldrig prøvet noget som denne. Jeg var berørt, da jeg vågnede og jeg var spændt på modtagelsen. Heldigvis fik den fem stjerner i Jyllands-Posten og der må jeg indrømme, at jeg kneb en lille tåre. Vi havde gjort os umage og det var lykkedes at få Lasses ord ud, siger Mille med lettelse i stemmen.

På dagen afholdt Katharina reception i hjemmet i København; en champagnefest, som Lasse gerne ville det. Alle vennerne kom og arrangementet var på mange måder som en almindelig udgivelsesreception med de følelser, der hører sig til – men alligevel i følelsernes vold for bogens forfatter var ikke til stede fysisk.

Men for Mille, og sikkert alle deltagerne, var Lasse til stede den dag i lejligheden i København og bogen blev sendt godt afsted for at stå på egne ben. Særligt husker Mille de smukke ord Katharina brugte til at beskrive, hvad udgivelsen af bogen betyder: At Lasses tanker lever videre i mødet med læserne.