Before They Are Hanged

‘Before They Are Hanged’ er efterfølgeren til ‘The Blade Itself’ og dermed også anden bog i ‘The First Law’-trilogien.

Jeg kan naturligvis ikke fortælle så meget om handlingen, da det vil afsløre for meget fra den første bog, men jeg vil kort opsummere, hvad der var godt og skidt ved ‘Before They Are Hanged’.

Man følger fortsat de tre hovedpersoner – Glokta, Ninefingers og Jezal – og de er vidt forskellige og alligevel charmerende på hver deres måde. Glokta er klart min favorit – et tidligere offer for tortur, der nu selv er torturmester. Et mishandlet og grotesk menneske, der alligevel stadig kan udvise næstekærlighed. Han er den mest komplekse og usædvanlige af de tre hovedpersoner og er samtidig en noget anden type end de helte, der normalt optræder i fantasybøger.

Selvom handlingen til tider er dyster, og forfatteren absolut ikke er bange for at dræbe nogle personer undervejs, så er der alligevel en underspillet, sarkastisk tone i mange af dialogerne, som flere gange fik mig til at gnække. Der er noget fandenivoldskhed, som jeg ikke kan stå for.

Men – for der er også et men – jeg syntes desværre, at handlingen skred meget langsomt frem, og at der manglede kød på historien. Bogen kunne sagtens have været kortere, og selvom meget af første bog gik med at fortælle om verdenen, så var det lige før, at der var mere handling i den første bog frem for den anden. Ærgerligt, for det lagde en dæmper på min begejstring for en serie, der ellers er ganske lovende.

Jeg satser på at læse den sidste bog i serien i løbet af de næste par uger og smider selvfølgelig anmeldelsen her på bloggen kort tid derefter.