Torsdag er Jakob Engel-Schmidt blevet ny Kulturminister og Danmarks Biblioteksforening har store forventninger til den nye mand på posten.
Jakob Engel-Schmidt er ny Kulturminister og allerede nu er forventninger til ham fra en af bogbranchens større organisationer, Danmarks Biblioteksforening, store.
– Jeg glæder mig til at møde vores nye kulturminister for at diskutere nogle af de mange store og vigtige opgaver, som ligger forude, herunder en revidering af biblioteksloven, med baggrund i bibliotekernes aktuelle opgaver lokalt i tillæg til deres klassiske rolle samt de markante forskelle på, hvilke tilbud bibliotekerne kan give til borgerne siger Paw Østergaard Jensen (A) i en pressemeddelelse i anledning af ministerskiftet i kulturministeriet og fortsætter:
– En flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. Særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se, hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Jeg håber, at vi ikke bare får en ambitiøs og nærværende kulturminister, men en ambitiøs kulturregering med et stærkt fokus på kulturens betydning og de muligheder, der ligger i et samarbejde med dansk kulturliv, der er mere klar end nogensinde.
Paw Østergaard Jensen kalder bibliotekerne for landers mest besøgte kulturintuition og opfordrer den nye Kulturminister til at holde traditionen i hævd ved at deltage til Bibliotekspolitiske Topmøde til foråret.
– Jeg håber vi selvfølgelig, at den nye minister kan finde tid til at mødes med hele biblioteks- og kulturverdenen, når det Bibliotekspolitiske Topmøde finder sted i Odense den 27. og 28. april 2023, hvor der er tradition for at kulturministeren melder ud om visioner og tiltag på området. Her håber vi også på, at vi kan begynde dialogen om hvordan vi kan sætte rammerne for fremtidens bibliotek, så det forsat kan være den mest besøgte kulturintuition i landet, og også spille en afgørende rolle i at skabe digital dannelse og læseglæde for de kommende generationer, slutter Danmarks Biblioteksforenings formand Paw Østergaard Jensen.