Blodpagten af Jakob Melander

[anmeldereksemplar]

Blodpagten er 3. og sidste del af Jakob Melanders thrillerdrama, Askehave. Serien tager udgangspunkt i den rige shippingfamilie, Askehaves privat- og arbejdsliv – to dele, som hænger uløseligt sammen. Det er Malin Askehave, familiens datter, som er hovedpersonen. Askehave-serien blev oprindeligt udgivet som e- og lydbog, som begge blev tilgængelige på Mofibo, inden de udkom i bogform. De to sidste bøger i serien, Et hus for de døde og Blodpagten udkom i bogform i går, d. 30.09.2020. Det ser dog ud som om, at Blodpagten udkom på Mofibo med titlen Pagten.

Hvis ikke man har læst de to forrige bøger endnu – så spring over denne anmeldelse, da der kan forekomme spoilers.

Fra bogens bagsidetekst:

“Traumerne og forræderiet løber som sort olie i familiens hjerte. Malin Askehave har fået fat i hemmeligholdte dokumenter, der viser, at familiefirmaet, Askehave Shipping, har skabt sin formue ved at samarbejde med højtstående nazister. Hun har forsøgt at rette op på fortidens forbrydelser, men det har kostet hende dyrt. Under en forretningsrejse er hun havnet i et af verdens mest voldelige fængsler og må nu i bogstaveligste forstand kæmpe for sit liv.

I hendes fravær har hendes eget kød og blod udstukket en ny og farlig retning for Askehave Shipping. En retning, der ikke bare er altødelæggende for klimaet, men også har store sikkerhedsmæssig implikationer. Malin må samle al sin styrke, og med ar på krop og sjæl begynder hun sin rejse tilbage til live og jagten på dem, der må stå til ansvar.”

Et hus for de døde og Blodpagten af Jakob Melander

Når I er kommet så langt, så går jeg ud fra, at I har læst de første bøger i serien. Denne serie er faktisk en lang historie, og derfor synes jeg, at det er vigtigt at man starter med begyndelsen. Jeg kan ikke forestille mig, at det er muligt at få det fulde ud af bøgerne, hvis man ikke får hele historien.

For at læse, hvad jeg mente og for så vidt stadig mener i forhold til, person- og miljøbeskrivelser vil jeg henvise til mine anmeldelser af Forbandet blod og Et hus for de døde. Dog vil jeg sige, at man kommer lidt længere omkring i Blodpagten. Blandt andet kommer man til et russisk fængsel og det græske ø-hav. Beskrivelserne af disse steder er lige så gode, som beskrivelserne fra København. Især beskrivelserne fra fængslet fremstår tydeligt og giver helt myrekryb. En af de for mig mest i øjnefaldende beskrivelser er af hvordan Malin udvikler sig, fra sangerinden Malin, til direktøren Malin – og i denne bog meget tæt på blive til G.I. Malin – Malin fremstår næsten som et super menneske, som jeg synes, har en del fælles træk med G.I. Jane – både hvad fysisk og udseende angår. Det er slet ikke dårligt – men helt sikkert noget af en udvikling.

Da jeg læste Forbandet blod syntes jeg, at der manglede lidt spænding for at betegnelsen thrillerdrama skulle være dækkende. I Et hus for de døde kom spændingen – og med Blodpagten synes jeg også, at man kan tilføje action til listen. Det er en bog, hvor der er gang i handlingen – der er ikke meget tid til at få luft, hverken for læseren eller for hovedpersonen, Malin.

Serien om Askehave er ganske aktuel – altså en del af temaerne i bøgerne. Selvom jeg måske ikke ligefrem synes, at hele handlingen er realistisk – så er personerne og deres relationer alligevel beskrevet meget troværdigt. Et af de vigtigste temaer er for mig selvfølgelig selve klimakrisen. Men vi hører også om svære familierelationer, om familiehemmeligheder og løgne, kærlighed både til familie og partnere, svigt – og særligt om kampen om magt og for retfærdighed og hvor langt man vil gå for disse. Blodpagten har en fin slutning, som passer godt til historien, alligevel ville jeg da gerne have hørt mere om Malin.

4 af 6 stjerner /Tine

Rækkefølgen i trilogien om Askehave:

1. Forbandet blod
2. Et hus for de døde
3. Blodpagten

Forlag: People’sPress
ISBN: 9788772380230
Udgave: 1. udg. 2020
Sider: 477

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.