Flere og flere mennesker læser blogs, da bogbloggerne er blevet et mere personligt supplement – eller alternativ – til avisernes anmeldelser. Flere forlag benytter i stigende grad bloggernes anmeldelser i forbindelse med en udgivelse, men hvilke udfordringer står disse bogbloggere egentlig med fra både forfatterne og forlagene?
Bloggerne er læsere af lyst og tjener (som regel) ikke penge på anmelderiet. Da bloggerne altid stræber efter ærlige og personlige anmeldelser, hænder det derfor, at en anmeldelse indimellem falder ved siden af og rammer en forfatter. Og på nettet kan raseriet få frit løb.
BogMarkedet har snakket med bogblogger Susanne Hou, der bestyrer Sus´s Bogblog, som har været udsat for ubehagelige henvendelser fra forfattere til bøger, hun har omtalt eller anmeldt. Dette gav anledning til at kigge nærmere på, hvordan forfattere bør takle disse mindre rosende anmeldelser.
Hvordan definerer du korrekt og forkert forfatteropførsel?
”Forkert forfatteropførsel for mig er, når man ikke kan tåle en negativ anmeldelse og svarer tilbage. Måske taler forfatteren nedladende om anmelderen, bloggen eller kalder anmelderen grimme ting. Forfatteren må gerne være uenig i det, anmelderen mener, men helt ærligt – hold det for dig selv. Hvis du absolut skal udtale dig, så gør det sagligt og i en ordentlig tone. Når jeg hører om forfattere, der flipper ud over en negativ anmeldelse, kan jeg virkelig ikke forstå det. I min optik er forfatteren den professionelle, og vedkommende bør holde sig fra at tale grimt, når der kommer en negativ anmeldelse.”
Du har selv været ude for ubehagelige episoder på baggrund af en anmeldelse. Hvad skete der?
”Jeg har prøvet to gange med bøger, jeg ikke kunne læse færdig, at forfattere har været ret stride. Når jeg ikke kan komme igennem en bog, så laver jeg et indlæg om, hvorfor jeg ikke kunne komme videre, og hvad jeg syntes om bogen indtil da. Her har jeg prøvet, at forfatteren prøvede at presse mig til at fjerne min stjerne-rating på Goodreads, fordi ”man ikke kan anmelde bøger, man ikke har læst”, selvom jeg tydeligt angav, at jeg havde opgivet bogen. Hun var vældig sur over det og sagde, at det var vildt dårlig stil af mig at anmelde den uden at læse den, at min mening var helt ude i hampen, og at hun var dybt uenig. Det var ubehageligt, fordi det føltes, som om man blev klandret for at være ærlig.
I et andet tilfælde måtte jeg opgive en bog, fordi den var for voldelig. Jeg måtte stoppe 72 sider inde, fordi der var en voldtægtsscene, der gjorde mig så dårlig, at jeg fik kvalme og ikke kunne falde i søvn om aftenen. Det blev forfatteren vældig fornærmet over, og han kritiserede indirekte mit verdenssyn i en nedladende kommentar på anmeldelsen og hang mig også ud som anmelder, fordi jeg ikke fik den læst færdig – selvom det her altså er noget, jeg gør i min fritid og ikke bliver betalt for.
Men ret skal også være ret, de fleste forfattere håndterer det så fantastisk, når der kommer kritik eller dårlige anmeldelser, og det er virkelig dejligt!”
Skal forlagene være bedre til at melde ud, hvad de forventer af retningslinjer, når de sender anmeldereksemplarer?
”Jeg kunne godt tænke mig, at de var klarere i mælet om sådan noget som deadlines. Jeg vil gerne vide det, hvis de vil have bogen anmeldt indenfor x antal måneder, eller hvad det nu kan være. Hvis forfatteren, som ville have mig til at fjerne ratingen, havde sagt, at hun kun ønskede, at jeg anmeldte eller omtalte den, hvis jeg læste bogen færdig, så ville jeg aldrig have takket ja til den i det hele taget. Jeg forbeholder mig retten til at droppe en bog, hvis jeg virkelig ikke kan komme igennem den.”
Susanne Hou er fortsat flittig blogger, og hendes blog kan besøges her:
https://susbogblog.wordpress.com/
Har du som forfatter eller anmelder selv oplevet noget lignende, eller er der andre vigtige informationer både forfattere og forlag kunne blive bedre til at melde ud i forbindelse med anmeldereksemplarer? Skriv gerne en kommentar.
