Jeg arbejder til dagligt som læge i en akutmodtagelse som en del af uddannelsen til at blive praktiserende læge. Ved siden af mit arbejde har jeg skrevet min første børnebog, NullerBørge. I denne artikelserie får I lov til at se jeres branche – BOGBRANCHEN (gyyys, giiiisp) – fra en nybegynders perspektiv.

I sidste kapitel skete der noget fuldstændigt fantastisk med min NullerBørge-bog!

Ikke bare sådan… mayonnaise på æggemaden-agtigt (som jo i bund og grund er nice). Men noget VIRKELIGT lækkert højtbelagt med karse, agurk, rejer og caviar på toppen-fantastisk.

Jeg skrev under på en forlagskontrakt!

Fortærede den først med øjnene, læste den igennem og spiste den med stort velbehag (inklusiv dilden, som man jo altid bliver lidt i tvivl om?).

Altså, jeg var jo villig til at skrive under på, hvad som helst. Det kan jeg lige så godt sige. Det er lige før, at jeg havde solgt min sjæl, børn og højre nyre for at få lov til at se min nullermand komme til live hos et forlag.

Men lyder 5 % i honorar ikke okay?

Ej, jeg gasser jer.

Det var 7 (blinkesmiley).

Men nu kom tiden så, hvor jeg skulle have mit første møde med bogbranchen… alias min redaktør, Kathrine. Vi aftalte et online møde, så jeg kunne høre lidt om processen.

 

Riiiiiing            

På skærmede kom en lyshåret, venligtudseende kvinde frem.  

”Hej Maria!” sagde hun glad og smilede uden hugtænder.

Interessant.

Hun sad i et lyst kontormiljø med glasvægge og kiggede nysgerrigt på mig.

”Jeg har læst NullerBørge og kunne rigtig godt li’ historien om ham,” begyndte hun og nikkede anerkendende.

Varmen bredte sig i mit bryst. Højt belagt fiskefilet med remou, citron og en bette dusk på toppen – følelsen.

”Meeen, der er selvfølgelig nogle ting som vi liiiiige skal..,” fortsatte hun. Hun lagde hovedet lidt på skrå og lavede en grimasse, som jeg ikke helt kunne tyde.

Vi skal lige hvad?

Jeg smilede, slog en latter op og nikkede, som om jeg FULDSTÆNDIG vidste, hvad hun hentydede til. Jeg gik fra en højtbelagt fiskefilet til en makrelmad uden mayonnaise. Forvirring og mangel på svar (eller mayo).

NullerBørge ER jo færdig. Hvad skal vi?

Mine tanker blev afbrudt.

”I forhold til udgivelsestidspunkt, hvad tænker du så?” spurgte den søde Kathrine og lagde VIRKELIG op til dialog. Fedt mand.

Samtidig kunne jeg mærke nervøsiteten brede sig. Jeg ville jo gerne svare noget realistisk og bogsmart.

Det er da bare at få én til at lave nogle tegninger og så trykke print, ik? Det kan da højst tage et par måneder. Men aargh, er der noget, jeg ikke ved? Kom nu! Svar noget realistisk.

”Altsååå… nu til jul? Er det…øh?”

Jeg holdt vejret og skævede til hende.

Hendes ene øje lavede en lille trækning.

Blikket flakkede lidt og hendes smil blev anstrengt.

Okay. Urealistisk, Maria. Urealistisk! Hun overvejer VIRKELIG, hvordan hun skal servere næste håndmad. Det kan man bare se på hende.

Jeg var på dette tidspunkt ikke klar over, hvilken lavine af tørre rugbrødsmadder, der snart skulle vælte frem på frokostbordet.

 Hun lagde hovedet på skrå, smilede overbærende og begyndte at forklare:

”Altså, når man begynder at arbejde med en bog, så går der typisk ét år inden bogen rent faktisk kommer. Sådan helt generelt.”

MAYDAY! MAYDAY! 

Mug på skiven.

Stik mig en snaps.. Nej, stik mig hele flasken”

Jeg er ret sikker på, at mine løftede øjenbryn, halvåbne mund og tavshed afslørede mit indre kaos.

Kathrine forsøgte at samle mig op ved at kigge mig i øjnene og smile.

”Så, hvis vi regner lidt frem, så er vi jo så… altså… vi er jo.. det hedder så… august 2022?”

Hun lurede på mig.

AUGUST 2022?!?

2022?? Hun kan lige så godt sige 2042.

Min etårige datter havde fået fat i én med roastbeef og FYRET den lige i smasken på mig.

Remoulade og ristede løg ned ad kinderne. Tidspunktet RUNGEDE i mit hoved.

”…Og det vil nok være en god idé, hvis det bliver i forbindelse med en messe, så eventuelt Bogforum i november 2022?”

Nove.. altså, what?!

Nogen havde taget den SIDSTE med fiskefilet.

Den som ALLE går efter.

Der var kun stykket med den to centimeter tykke skive leverpostej tilbage (en ”SKIVE” leverpostej. Allerede dér går det jo HELT galt for smørrebrødsjomfruerne).

Skuffelse.

”Jamen, DET siger vi da bare!” fik jeg fremstammet og tog en bid af leverpostejen.

Det var jo ikke fordi, at maden som sådan smagte dårligt. Der var bare utrolig lang tid til Bogforum 2022!

Hvad i ALVERDEN skal vi lave det næste halvandet år?

Jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn, for Kathrine begyndte med det samme at forklare hele processen.

Redaktørrunder. Gyyyys!

Redigering. Redigering. Redigering. Redigering. (bræk, bæ, bøvs etc.)

Rugbrød med redigering.

Nu ved jeg ikke, om min kære læser har konsumeret kapitlet om redigeringsfasen? Hvis ikke, så kan jeg da lige opsummere, at det var en fuldstændig rædselsfuld fase. Alene tanken om at skulle igennem det hele forfra, gav mig dårlig mave.

Jeg kom i tanke om en kommentar på Facebook efter mit redigeringskapitel. På det pågældende tidspunkt forstod jeg den ikke, men det gjorde jeg nu. Der var én, der skrev:

”Ha ha! Hun bliver da chokeret når hun kommer videre i processen.”

Host. Host.

Så deeet…

Da Kathrine var færdig med sin (gruvækkende) fortælling og frokostbordet var HELT tomt, så overvejede jeg, om selvmedicinering mon var noget for mig?

Jeg nåede heldigvis ikke længere i tanken, før Kathrine afbrød min ellers brolagte highway-to-hell:

”Jeg glæder mig HELT VILDT!” sagde hun entusiastisk og klappede i hænderne.

Den servering skulle jeg lige smage på.

 Det er åbenbart normalt, at det tager så lang tid? Siden at hun sidder der og er så begejstret? Men seriøst, bogbranche, hvis jeg lader mit hår gro fra nu af, så kan jeg ski’ da lave lange fletninger under armene og proptrækkerkrøller på benene til min bogreception!

Jeg kunne ikke lade være med at smile ved mig selv – bogreception. Tænk sig. Min lille barndomsven bliver til en bog… Ja… og børn kommer til at læse om ham… og Sara Blædel kommer til at overrække mig en fornem bogpris… ja… Det bliver en bestseller…

Tankerne susede afsted til drømmeland.

Jeg sænkede skulderne og fornemmede igen lidt sult. Pindemadder på fadet!

Det bliver jo virkelig spændende. Jeg tog en dyb indånding og overgav mig.

”Jeg glæder mig også!”

 

Da vi afsluttede samtalen, havde jeg en god fornemmelse til trods for de første dårlige rugbrødsmadder.

Tiden skal jo nok gå, og pludselig bliver det efterår 2022.

Men nu skal vi alle sammen spise højtbelagte kartoffelmadder og drikke en snaps, for NU er det sommer!

NullerBørge-rejsen vender tilbage når I er kommet ud fra jeres skriveskjul og har fået lidt sol på jeres blege stænger.

Redigeringsfasen starter i august, og jeg glæder mig!

 

KAPITEL 5: ERFARING/OBSERVATIONER:

  • Tålmodighed er en dyd.
  • Din redaktør er meget venlig, rummelig og hun glæder sig!
  • Bestil tid til en gang voks (medmindre, at du vil ligne en behåret nullermand, når bogen udkommer. Giver selvfølgelig et autentisk udtryk. Værd at overveje).

 

Jeg kan vist kun slutte dette kapitel af med Johannes V. Jensen (”Ved Frokosten”, 1906):

 

”Nu har jeg det godt.
Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig.
Først spiser jeg et med Æg og Sild – O Anelsen om Svovlbrinte og om jodlugt fra Havets Tangskove!
Derpaa sætter jeg Tand i et ungt skært Stykke med Steg,
og her fordyber det Smagen, at jeg tier.
Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier udvider mit Velbefindende.
Osten knytter Stemningen af forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjerte.”

 

RIGTIG god sommer!

 

Waahaay, hvor forfatter-agtigt lige at slutte af med at citere en kendt forfatter og digter, Maria. Du har rigtigt nok opdaget Google og copy-paste knappen, hva’? Men i næste kapitel vågner du op til den barske virkelighed, når Kathrine sætter tænderne i din lille nullermand… og han kommer til at bløde.

 

Følg med på Facebookgruppen: ”Maria Rytter – børnebog fra start til slut.”

BOGBRANCHEN (gyyys, giiiisp) – fra en nybegynders perspektiv. Kapitel 1: Kraftstejlerme naiv!
BOGBRANCHEN (gyyys, giiiisp) – fra en nybegynders perspektiv. Kapitel 2: Nedturen
BOGBRANCHEN (gyyys, giiiisp) – fra en nybegynders perspektiv. Kapitel 3: Ananas
BOGBRANCHEN (gyyys, giiiisp) – fra en nybegynders perspektiv. Kapitel 4 – Forlagsfesten