Traditionen tro præsenterer danske forlag deres efterårs- og juleprogram. I dag fortæller Pernille Follmann Ballebye.
Kristeligt Dagblads Forlag udgiver 13 nyheder dette efterår. Vores program spænder mellem bøger, der diskuterer og vurderer aktuelle emner, og bøger, som kaster et historisk tilbageblik.
Vores forfattere formår at udforske hele fagbogsspektret fra debatbog over biografi til dokumentarisk fortælling, og det er sigende for den gode og overlevelsesdygtige fagbog i disse år: Den formidler ikke blot fakta og viden, men gør det til en sproglig og ofte horisontudvidende oplevelse at læse om et givent emne.
Først på sæsonen udgav vi ‘Opdragelse til livsmod og bæredygtighed’ af grand old man inden for socialpsykologien, Per Schultz Jørgensen. Tidligere undervisningsminister Merete Riisager udkom herefter med ‘Selvbyggerbørn’, der ligeledes diskuterer, hvordan det er et voksenansvar at klæde børn og unge eksistentielt på til at mestre livet og tidens strukturelle udfordringer.
Begge bøger er udtryk for en voksende optagethed af at styrke relationerne frem for at fokusere på det unikke og selvskabte individ. Sociolog Anette Prehn har netop forbundethed og fællesskab i centrum af sin bog ‘Det syngende menneske’.
Blandt de historiske udgivelser vil jeg fremhæve britiske Tom Hollands ‘Herredømmet’, der netop er udkommet. Den er intet mindre end en muskuløs fremstilling af, hvordan kristendommen gennem 2000 år har formet den vestlige bevidsthed. Kristendommen er den mest radikale bevægelse, historien har set, lyder forfatterens dristige tese. Når det kommer til at sætte en scene og personliggøre stoffet, går forfatteren hele vejen, og det er imponerende, hvordan han formår at orkestrere så stort et stof.
—
—
Vores egen kirkehistoriker Martin Schwarz Lausten udgiver i begyndelsen af november en bog, ‘Biskoppen og jødeforfølgelserne’, om biskop Hans Fuglsang-Damgaard, der allerede fra begyndelsen af 1930’erne advarede om den voksende antisemitisme. I 1943 skrev han bl.a. det berømte hyrdebrev, der tog kirkeligt afstand fra jødeforfølgelserne, og ved flere lejligheder optrådte han direkte heroisk. En række nyopdagede kilder har bidraget til, at hans indsats før, under og efter krigen endelig bliver beskrevet samlet.
Endelig vil jeg også kort nævne et usædvanligt bogprojekt, ‘Befrielsen i glimt. 75 danske øjenvidneskildringer’, der er blevet til i samarbejde mellem avis, læsere og forlag. Kristeligt Dagblad opfordrede i foråret læserne til at indsende erindringer om befrielsen i maj ’45. Vi udvalgte herefter 75 tekster fra alle egne af landet i samarbejde med historiker Sine Maria Vinther og bad Bent Melchior om at skrive et personligt forord. Bogen viser nye sider af befrielsen, fordi det ikke er dens forløb i København og andre store byer, som ene og alene udgør fortællingen.
Afslutningsvis vil jeg pege på to stærke debatterende bøger: ‘Demokratiets tusmørke’ af den amerikanske historiker og kommentator Anne Applebaum og ‘Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist’ af journalist og debattør Anna Libak.
Sjældent har to udgivelser ramt den såkaldte tidsånd så præcist som disse. Begge forfattere har årtusindskiftet som omdrejningspunkt: Applebaum beskriver forud for det amerikanske præsidentvalg tendensen mod det populistiske og autoritære, som den har tegnet sig på den politiske scene i de vestlige demokratier i et par årtier.
Libak undersøger værdikampen i det 21. århundrede: Hvordan krænkelsesparathed og offergørelse for både venstre- og højrefløj er blevet vejen til at vinde vælgerne for sig. Forestillingen om strukturel ulighed udfordrer imidlertid demokratiets grundpiller – forfatteren giver derfor fem bud på, hvordan vi kan bevare en fælles offentlighed og debat.
—