Bogmarkedet tog i slutningen af november på tur til Færøerne for at besøge bogladerne på øgruppen i Nordatlanten.
Vi har forladt Klaksvík og kører sydvest på mod den næststørste ø Eysturoy og byen Saltangará, hvor vi skal mødes med Jákup, som ejer butikken Bókabúðin.
Byen har lidt over 2.000 indbyggere og ligger flot ud til en stor fjord. Vi finder et sted at parkere bilen, går et par hundrede meter og finder butikken i ly for den slud, der falder fra himlen.
Også her bliver vi mødt at stor gæstfrihed og kaffe at varme sig på i baglokalet.
Som i Klaksvík, har man også her i Saltangará haft et generationsskifte i butikken. I denne butik er det dog nogle år siden, at det skete.
– Ja, vi har også haft generationsskifte her. Det var min svigerfar, der startede den i 1976. Jeg har arbejdet her i 20 år, og mener det er seks eller syv år siden, vi overtog den fra svigerfar. Han er her stadigvæk, for han har altid lavet bogholderiet selv, da han er bogholder. Så den del tager han stadigvæk, men kun det, som han har lov til at være her i hans pensionisttilværelse. Han er her tre gange tre timer om ugen eller deromkring.
Så han kan ikke slippe det helt?
– Nej, men papirarbejdet er jo også meget vigtigt, så det er en fin løsning. Jeg er ikke bogholder, det er min kone, men måske kommer hun til at være her i stedet. Vi har så meget at lave, at der måske bliver brug for, at hun kommer her.
Så oplever I øget travlhed her i de her år?
– Ja, ja, vi har rimelig stor fremgang. Det har vi haft i flere år nu.
Hvad skyldes det, tænker du?
– Det skyldes, at det er gode tider her, og vi arbejder meget som kontorforsyning også. Det var det, som jeg kom fra inden jeg startede her. Så allerede for 20 år siden, da jeg begyndte her, ændrede vi butikken fra kun at være boghandler til også at være en kontorbutik. Det er der en stor del af vores omsætning kommer fra.
– Vi kører jo hver dag ud med kontorvarer til de lokale firmaer her i byen, så det er rigtig godt.
Butikken leverer til mange kontorer i og omkring byen særligt med kontorforsyninger. På den måde har butikken en aktiv plads i det lokale erhvervsliv og det er med til at skabe loyalitet overfor butikken.
I Klaksvík oplevede vi meget loyalitet overfor butikken. Oplever I også det her?
– Ja. Den her by er bare meget mindre end Klaksvik er. Vi har mange bygder rundt om byen her så vi har vel et kundegrundlag på 4.500, måske 5.000.
Har du en hjemmeside, så dine kunder kan bestille kontorforsyning?
– Det har vi ikke. Hjemmesiden er på vej, men den er ikke klar endnu. Vi har heller ikke haft tid til at lave den
Nethandel er ikke så stort på Færøerne endnu?
– Nja, det er begyndt selvfølgelig, og hvis du skal være med, så man er nødt til at have en hjemmeside. Men det skal helst være noget med, at vi kan lave en integration med vores systemer, så vi ikke skal sidde og taste det hele ind manuelt.
Vilkårene og fleksibiliteten
Bókabúðin her i Saltangará er medlem af Kon-Tur og selvom man ikke er en del af markedsføringen, er Jakob stadig glad for at være med i en kædesammenslutning.
– Vi gør brug af de ting, som vi kan have nytte af. Vi er jo i Danmark til messe, hvor vi får nogle gode priser og nogle sparringspartnere i Danmark, så det er meget godt. Men vi er ikke med på katalogerne selvfølgelig – det er lov på Færøerne, at katalogerne skal udgives på færøsk, så det kan vi ikke. Det skal både oversættes, og priserne er også anderledes her.
Det bliver noget af et arbejde at skulle igennem den proces?
– Jamen vi har faktisk gjort det i flere år indtil for nyligt. Vi fik det danske katalog op, fik det sendt til en grafiker, som sad og oversatte det hele og vi fik lavet de priser til færøske priser og sådan noget. Der er jo noget helt andet − bøger er jo momsfri her på Færøerne. Der er hverken moms på danske, engelske eller færøske bøger på Færøerne. Og så er der jo også fragten herop på ikke-færøske bøger.
Hvor meget af bogens pris er fragt?
– Vi regner den til 10% på årsbasis. Hvis du køber ind for million, så er det 100.000 i fragt om året.
Det varierer selvfølgelig fra vare til vare. En kasse med blækpatroner er billigere at få herop, men en palle med brevordnere – den koster jo en formue.
På medarbejderfronten er der Jakob og en fuldtidsansat. Børnene hjælper lidt, men de to ansatte keder sig bestemt ikke.
– Vi er to, og så er der svigerfar i bogholderiet. Så vi er presset i forhold til den omsætning, vi har. Min kollega tager sig af varemodtagelse og får det frem i butikken, og så tager hun sig af alt, hvad der hedder bøger. Hun er ekspert indenfor bøger hende der. Jeg tager mig af al bestilling, al markedsføring, og jeg tager mig også af salg til firmaer og kører varer ud. Og så har vi et kopicenter også, som er en stor del også. Det tager jeg mig også af. Om aftenen laver julekort, sanghæfter til bryllup og til begravelse og alt sådan noget.
Står I for det grafiske selv?
– Hvis de skal have det sat professionelt op, så kommer de igennem grafikeren, men hvis det bare er sådan nogle almindeligt sanghæfte, der skal sættes op, så ordner jeg det for dem.
Som i Klaksvík spiller boghandlen også den rolle, at når man ikke ved, hvor man skal købe en given ting, så går man i boghandlen.
– Vi har stor diversitet i vareudbuddet. Jeg er meget fleksibel, og når mine kunder beder om hjælp, så finder jeg en løsning på det. Det bare min holdning til det. Ikke fordi vi behøves at gøre det, men vi gør det bare.
Stille og rolig vækst undtagen når det siger wuuutch
Juletiden nærmer sig og det er som så mange andre steder i verden den største sæson. Men januar er faktisk også ganske stor fortæller Jákup.
– Januar er rimelig stor, når kontorerne begynder igen. Februar, marts, april og maj er mere jævne, I juni og juli er det ferieagtigt og i august siger det bare wuuuutch.
Jákup illustrerer her med hænderne, hvordan salget vækster i en lodret kurve i august.
– August og september er næsten lige så store som december, som trods alt er den største måned.
Vi ved at færøske børn lærer dansk fra 3. klasse og derfor er bøgerne til de mindste kun på færøsk. Hvad læser de unge her på øerne?
– Der er ikke så mange ungdomsbøger på Færøerne, så vores erfaring viser, at de fleste unge de går over til engelsk? Altså de har læst dansk i skolen, men næsten alle unge på de der 16, 17, 18 år, går over til engelske bøger i stedet for danske.
Fremtiden ser lys ud for butikken
Jákup er i det hele taget ret optimistisk i forhold til butikken og byen. Der flytter nemlig flere og flere til byen.
– Tunnellen er lige åbnet sidste år til jul herfra og til Thorshavn? Så nogle blev bange for, at vi kom til at miste kunder til Thorshavn. Sådan tænkte jeg det ikke. Jeg tænkte mere at Thorshavn fik 2.500 kunder mere, og vi fik 22.000 kunder mere.
Vi sparer cirka 50 minutter med den nye tunnel og der er flere, der flytter hertil, fordi det er blevet så nemt at pendle til Torshavn. Så det er rigtig fint.
Vi får rundet af og snakket lidt om fodbold, som er den alt dominerende sport på Færøerne. Jákup selv er meget engageret i den lokale klub NSI og har tidligere været i klubbens bestyrelse.
Udenfor på gaden er det stadig slud, men knap så tåget. Så nu kan man pludselig se det kæmpe fjeld, der ligger bagved Saltangará.
Fik du ikke læst afsnittet om butikken i Klaksvík, så kan du finde den her: Bogmarkedet på Færøerne: Alfa Bókhandil
Fotos: Bogmarkedet/Kristian Sondt