Bogmarkedet på Færøerne: Rit & rák

Kort efter at have passeret byskiltet Saltangará drejer vi atter ned i en tunnel. Tunnellen hedder Eysturoyartunnilin og er en af de nyeste tilføjelser til ørigets turistattraktioner. På vej ned brydes det mørke og grå med lys og farver og længere nede møder vi rundkørslen, hvor et kunstværk følger bilisterne hele vejen rundt.

Kunstværket i Rundkørsel i Eysturoyartunnilin er skabt af den færøske kunstner Tróndur Patursson – Pressefoto

Kort efter at have forladt tunnellen møder vi Tórshavn. Vi drejer ind mod byen ved byens ikoniske fodboldstadion og finder indkøbscenteret SMS. Vi finder hurtigt boghandlen og træder ind i den eneste Bog & idé på Færøerne. Det ligner langt hen ad vejen en almindelig Bog & idé, som vi kender det hjemmefra Danmark. Men efter en rundvisning af Inga, som er assistent og tidligere har arbejdet i Bog & ide i Danmark, opdager vi alligevel en markant forskel. Selvfølgelig er flere bøger på færøsk, men centralt i butikken fylder det engelske udvalg af bøger meget. Inga fortæller, at butikken sælger rigtig mange bøger på engelsk og det er stigende. Butikkens udvalg bekræfter udtalelsen og der står da også flere kunder og sondere det store udvalg. Vi afslutter turen rundt i butikken og finder ejeren Kári Árting, der starter med at fortælle om storme, der ramte øerne i slutningen af firserne:

– Omkring årsskiftet 1988/89 ramte et par storme af hidtil ukendt styrke Færøerne. Vindstyrken blev målt til 78 m/sek. da vindmåleren knækkede. Huse blev blæst omkuld, og ovenpå ruinerne blev biler og andet løst materiale stablet. Stormene var måske et forvarsel om den økonomiske krise, der skulle komme. En krise, hvor banker, fiskefabrikker, rederier og mange andre virksomheder gik konkurs, og hvor 10 % af befolkningen valgte at pakke rygsækken og flytte andre steder hen. Krisen ramte også boghandlerne, og den boghandel der var i indkøbscentret i Torshavn gik også konkurs. i 1991 blev jeg spurgt, om jeg havde lyst og mod til at åbne min egen boghandel. Det havde jeg selvfølgelig.

Dog have butikken det svært, da den genåbnede med Kári i spidsen og i starten var der kun Kári.

– Dengang skulle man stadig godkendes som samhandelsberettiget boghandler, hvis man skulle sælge danske bøger. Efter at jeg havde fået de nødvendige garantier fra banken, var det stadig tvivlsomt om jeg ville få tilladelsen, fordi navnet som jeg havde valgt, Bókasølan, lignede navnet for meget på den boghandel, der var gået konkurs efter stormene. Godkendelsen kom dog i hus til sidst.

– Boghandelen var i et lokale på knapt 80 m2, og de første par måneder var jeg helt alene i butikken. Efter en dag, hvor der kun kom tre kunder i butikken, spurgte jeg mig selv om, hvad det var, som jeg havde rodet mig ud i. Den første hjælp jeg ansatte, var der i to timer om dagen, så i fire og sådan gik det fremad, langsomt men sikkert. Boghandelen var ren boghandel med danske, engelske og færøske bøger. Vi solgte så mange computerbøger dengang, at de var med til at sikre butikkens overlevelse.

Kári startede butikken op i en krisetid og indtjeningen på bøgerne var ikke høj. Heldigvis fik den færøske boghandlerforening lavet en aftale med ørigets forlag.

– De færøske bøger har altid været butikkens hjerteblod. Vi fik kun 25% i avance af de færøske bøger, og det var et problem, fordi den færøske andel af salget var væsentligt. Vores lille lokale boghandlerforening Bókhandlarafelagið gik i forhandling med de færøske forlag, og trods krisen fik vi forhøjet avancen fra 25 til 35%, hvor 2 % gik i en fond, som skulle garantere at forlagene ikke tabte flere penge på boghandlere, som gik konkurs.

Økonomien på Færøerne stabiliserede sig til sidst og det gjorde butikken også.

Navneskift

Vi springer frem til 2006, hvor der bliver taget et skridt for at fremtidssikre butikken.

– Min gamle læremester Kári Justinussen havde på det tidspunkt en kontorforsyning i centret. Han havde været medlem i Bogpa (Forløberen til Indeks Retail red.) siden begyndelsen, og spurgte om det ikke var en idé at vi fusionerede vores butikker og fik lavet butikken om til en Bog & Idé-butik. Jeg var med på den. Grunden var, at hvis vi både solgte bøger og papir, ville butikken få et bedre fundament for fremtidige trusler som digitale udgaver af bøger.

– Butikken fik navnet Rit & Rák, som betyder det samme som Bog & Idé. Centret var under renovation dengang, og vi fik den bedste placering med ingang ud til centertorvet. Butikken er 400 m2 stor med kontor og lager i baglokalet. Vi er i dag  7 ansatte foruden skolehjælpere og sæsonarbejder. Salget fordeler sig nogenlunde med en tredjedel kontor og spil og resten bøger som er delt mellem færøske og udenlandske.

Butikken er juleklar, da vi besøger butikken

Rit & Rák er ikke en traditionel Bog & Idé

Vi havde allerede bemærket under rundvisningen, at butikken ikke var som andre butikker Bog & Idé-butikker. Men Kári løfter sløret for flere af de forskelle, der er.

– Vi har skole og biblioteksforsyning og fungerer også som universitetsboghandel. Vi har egen internetbutik, ritograk.fo, der har været yderst velbesøgt under Corona-krisen. Vi har kun været ramt af nedlukning i en måned, og som alle andre steder fik netbutikken et ordentligt løft. Vi var fire tilbage i butikken som tog imod ordrer, pakkede og sendte med post , mens jeg selv afleverede pakker i nærområdet, så selv om Corona fremstod som en trussel for os til at begynde med, så har vi vækstet med 5% i 2020 og hele 14 % i 2021.

– Bog & Idés markedsføring kan vi ikke bruge umiddelbart, da al annoncering skal foregå på færøsk. Vi laver et skolekatalog og et julekatalog ud af materialet. Det giver en del arbejde og er dyrt, men det giver os mulighed for at tilpasse og indsætte vores egne lokale varer og bøger. Derudover har vi sammen med de andre boghandlere et færøsk bogudsalg hvert andet år, hvor vi også laver et katalog, som bliver husstandsomdelt.

Butikken har en lokal tilpasning og desuden sørger butikken for at have relationer både lokalt og til det store udland.

– Vi er med i den lokale handelsstandsforening og Færøsk Boghandlerforening, som uden tvivl er verdens mindste. Den er da aktiv, idet vi som sagt arrangerer bogudsalg, er forhandlingspartner til forlagene og derudover  i gang med at afvikle vores tredje romankonkurrence, hvor vinderen får en gevinst på 75.000,- kr. Boghandelen er også med i den internationale boghandlerforening EIBF, som sikrer os et bredt net af kontakter over hele verden. Det var måske mere nødvendigt før internettets store gennembrud, men personlige kontakter er altid gode at have, og så er det også vigtigt at vi får inspiration uden for vores egen andedam.

Det færøske bogmarked

Færøsk litteratur går langt tilbage, men den første bog på sproget udkommer først i starten af 1900-tallet.

– Færøerne har en litterær tradition, som går tilbage til middelalderen. Det var en mundtlig tradition, da vi mistede vores skriftsprog under reformationen, hvorefter al skriftlig kommunikation blev på dansk. I det nittende århundrede begyndte folkemindesamlere at samle gamle færøske eventyr, kvad og viser. I den imponerende Corpus Carmina Faroensis er der nedskrevet 70.000 vers, hvoraf kvadene om Sigurð Fofnersbane, er ædelstenen i samlingen. Disse kilder bliver flittigt brugt i nyere litteratur og musik.

– Det færøske skriftsprog blev genetableret i sidste halvdel af 1800 tallet, hvor de første trykkerier også kom til landet. Den første færøske roman kom først i 1908.

I dag kommer der heldigvis flere bøger på færøsk og selvom sproget er lille, er en af bøgerne på vej til brugere af Netflix.

– Nu kommer der omkring 150 bøger på færøsk om året i alle genrer. Der er tre “store” forlag. Et som udgiver børnebøger, et skolebogsforlag og et, der primært udgiver skønlitteratur. Derudover er der flere små og engangsudgivere. Bogudgaverne burde næsten ikke være mulig, da markedet er mikroskopisk, men heldigvis er der gode støttemuligheder heroppe. Bøger er jo ikke momspligtige og mange af de små forlag drives næsten filantropisk. Man er fornøjet, hvis bogen ikke giver underskud.

– De bedst kendte færøske forfattere i Danmark, William Heinesen og Jørgen-Franz Jacobsen samt den færøske bibliotekar, Eilif Mortanson, der skrev Puk bøgerne og brugte konens navn som pseudonym, skrev alle på dansk, hvilket skyldes, at det færøske skriftsprog ikke blev anerkendt i skolen før 1937. De populæreste færøske forfattere i dag er Jóanes Nielsen og Sólrún Michelsen samt krimiforfatteren Jógvan Isaksen, som er aktuel med filmatiseringen af Trom, som får premiere på Netflix i februar.

Fremtiden

Kári startede for over tredive år siden og dengang var truslen en anden. Men han har igennem årene tilpasset sig vilkårene og er da også optimistisk, når han skal vurdere fremtiden.

– Truslen fra Amazon og andre internetbutikker lurer i horisonten og de færøske forlag er da også begyndt at lægge deres bøger ud på Mofibo. Vi har faktisk været i konkurrence med Amazon og Saxo i flere år efterhånden, men heldigvis for os er det dyrt og en forholdsvis lang vej at få bøger sendt enkeltvis til Færøerne. Vi får vores leverance af bøger og andre varer med skib en gang om ugen, og kan gøre det langt billigere end netbutikkerne kan.

– Streamingtjenesterne vinder også hastigt frem, og endnu har vi ikke en platform, men det kommer der forhåbentligt snart. Som med e-bøgerne forudser jeg ikke, at lydbøgerne kommer til at udkonkurrere papirbogen, men som endnu en mulighed. Coronakrisen har i hvert fald vist os, at selv om internethandelen er vokset betydeligt, så vil folk rigtigt gerne ud at handle i de levende butikker. Selv om Corona fremstod som en trussel for os at begynde med, så har vi vækstet både i 2020 og 2021, så vi ser lyst på fremtiden.

Vi runder af med Kári og begiver os udenfor SMS-centeret i det kolde vejr, der dog helt undtagelsesvis, er uden nedbør.

Foto: Bogmarkedet/Kristian Sondt