Traditionen tro præsenterer danske forlag deres efterårs- og juleprogram hos os. Mia Rasmussen fortæller.
Vi har to udgivelser:
‘Som var en solstråle fanget i en spejlsal’, digtsamling af debutant Jacob Lassen, udkommer 24. oktober med udgivelsesreception hos Skrivekunstskolen i Aarhus.
‘Solitaire’, roman af Mads Damsø, forfatter af Hvis dette er en lakridspibe, udkommer midt januar 2021.
En af de styrker, som mikroforlag har, er det begrænsede antal udgivelser, fordi det betyder, at der er kælet ekstremt meget for hver enkelt udgivelse. Af den grund forventer vi os også meget af både ‘Solitaire’ og ‘Som var en solstråle fanget i en spejlsal’.
Sidstnævnte udmærker sig særligt med sin sproglige kvalitet og sin unikke måde at kredse om nære relationer gennem en bevægelse fra vinter mod sommer.
—
—
‘Solitaire’ er en konceptroman bestående af en korrespondance mellem to personer over 720 postkort, hvor Mads Damsø leger med humoren, fortællervinklen og plottvist i en endnu højere grad end i hans anmelderroste debut ‘Hvis dette er en lakridspibe’, mens en historie om ensomhed og kærlighed udfolder sig kort for kort.
Med to så særprægede og stærke værker forventer vi os derfor rigtig meget af denne vinters udgivelser.
—
—
Foto: Marie og Mia.