Vi er blevet så nysgerrige på personerne bag bøgerne. Når bogen er læst til ende, søger vi oplysninger og viden om forfatteren bag. Det kreative individ bag flere timers fortryllelse kræver dækning. Hvem var den person, der kunne føre mig så langt ind i fortællingens verden, at jeg glemte at spise frokost?

Biografier er ikke længere forbeholdt 50+ segmentet. Det er, ifølge flere udgivelser inden for de sidste par år, tydeligt, at det er lige meget, om du har levet et helt, halvt eller kvart liv, så længe du har noget på hjerte. Derfor kan der udkomme biografier af Justin Bieber, Adele, One Direction i ét væk, og det bliver stadig læst og giver stadig et udmærket indblik i, hvem personerne bag forførelsen er. Fælles for de tre eksempler er, at alle biografierne er af sangere, og de lever unægtelig et mere udfarende, vildt liv end så mange andre mennesker i andre brancher. Men så læser jeg pludselig en biografi, hvor jeg tænker: Hold da op. Bare fordi man er forfatter, behøver man så sandelig ikke at leve kedeligt. Hans historie er langt hen ad vejen hans egen, men alligevel hæfter jeg mig meget ved vinklen, som journalisten har valgt: Forlagsbranchen. For selvom man som stor forfatter udgiver en biografi, behøver alt bagvedliggende med strategi, markedsplaner, navne i branchen, interne rokeringer og ansættelser m.m. ikke nødvendigvis at være det, der er i fokus. At Jonas Langvad Nilsson alligevel i samarbejde med biografiens hovedperson har valgt at zoome ind på denne vinkel, giver mig kun ekstra lyst til videre læsning. For nok handler det, selvfølgelig, om Jussi, men det handler også i høj grad om det skift, der skete i forlagsbranchen, da TV-mediet for alvor satte ind og især udkonkurrerede den i dag sultne tegneseriebranche.

Jeg har ikke læst alle Jussis bøger, hverken de tre første eller de tre sidste, men det behøver jeg egentlig heller ikke for at finde hans historie spændende. Nu er Jussi måske også et let emne til en biografi, for han har dæleme oplevet og udført meget forskelligt arbejde, og hans barndomshistorie er i sig selv helt utrolig. Stærkest synes indtrykket af familiens sammenhold, konstante opbakning og tro på hans viljestyrke og gåpåmod, og jeg kan tydeligt mærke sorgen og ærgrelsen over, at Jussis far ikke nåede at se sin søn som bedst sælgende forfatter. Portrættet af faderen fylder meget i bogens første del, og det var også et tab for mig som læser, da vi nåede hjem til forældrene i stuen, og faderen gik bort og fik fred. Jonas Nilsson er en både nærværende og professionel formidler af en anden mands liv, og man fornemmer, at alt er skrevet med respekt og omtanke for de stadig levende personer. Alligevel fornemmes også ønsket om at nå dybere ind.

Når jeg vælger at skrive en leder om Jussi-bogen, gør jeg det bestemt ikke, fordi jeg tænker, bogen behøver endnu mere omtale, end den med garanti allerede vil få så mange andre steder. Jeg gør det, fordi den rent fagligt også har relevans for folk interesseret i at blive forfattere, og for folk, der går med forlagstanker og internationale satsninger i hovedet. Jussis historie flettes sammen med branchens, og flere navne på forlagsfolk dukker således op og skriver sig ind i et større kulturelt netværk af stemmer. Hvis en biografi om Jussi kan bidrage med så meget inspiration og viden om branchen, hvad ville en biografi om Stig Andersen, Harald Tellerup, Kaj Mellemgaard, Jan Degner m.fl. så ikke kunne berette om forlagsbranchen og opvæksten blandt bøgerne? Jeg blev som forfatter selv utroligt inspireret og tog straks en snak med min far for at høre, om han var frisk på at lave prøveoversættelser på tysk, så det tyske marked måske kunne blive tilgængeligt. Nu må vi se. Bogen bød på mange ahaoplevelser, og jeg har fornyet respekt og forståelse for manden bag.

Jonas Langvad Nilsson: Jussi. 408 sider. Politikens Forlag. Udkommer i dag d. 31 maj. Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

FIND BEDSTE PRIS PÅ BOGEN HER