Brande i natten af Michael Connelly

Harry Bosch humper afsted til sin gamle mentors begravelse. John Jack Thompson lærte Bosch op som kriminalmand for mange år siden, og den snart 70 årige Bosch er ved at komme sig over en operation, der har givet ham et nyt knæ, og virker næsten også til at have det ene ben i graven. Thompsons enke giver Bosch en mordbog, en uopklaret sag som den gamle makker har taget med hjem til pensionen, en af de sager der nager. Bosch teamer op med sin enæggede tvilling, Ballard, for at få sagen opklaret.

Men det er naturligvis ikke den eneste sag, der bliver opklaret i bogen, for Connellys nye stil er jo at have flere parallelle sager kørende, hvilket kan virke mere autentisk, men som læser skal man virkelig holde koncentrationen, for med fire sager kørende er der mange navne, der skal holdes styr på.

Brande i natten er langt fra en dårlig bog, det begynder bare at blive lidt for trivielt. Connelly har et Murder Book Podcast kørende ved siden af sin forfattervirksomhed, omhandlende virkelige kriminalsager, men hans seneste bøger virker også mere og mere til at være gennemgange af sager, end egentlige mordmysterier. Jeg skal tilbage til titler som Magtspillerne (2011) og Snehvide (2012) for at kunne huske historierne, titlerne herefter siger mig ikke noget, og jeg måtte genlæse min egen anmeldelse af sidste bog, Mørkets Ridder (2018), for at genkalde mig handlingen. De sidste 5-6 titler virker som én lang bog, hvor ingen skiller sig ud.

Problemet er lidt, at mordene opklares alt for let. Det virker nærmest som om Bosch har overnaturlige evner, han skal f.eks. kun sidde og overhøre lidt af en retssag som Haller fører, før han lugter noget underligt, og dagen efter har han fundet forklaringen på det hele, og nogle dage senere læser han sagsakten igennem, og finder hurtigt den rigtige morder.

I samme stil vinder Haller stort set alle sager på en facon, som man kun ser på film, hvor alt og alle bliver overrasket, fordi han pludselig finder den rygende pistol. ”Man oplever ikke mange af den slags dage, Harry” tillader han sig ovenikøbet at sige lige efter endnu en sejr…Jo Haller, stort set hver gang du er med!!

Bedre er det ikke med Ballard, som er den kvindelig udgave af Bosch. Lidt søgninger på internettet og et par telefonopkald, så har hun sin morder. Alt falder i hak, alt passer sammen og man sidder tilbage med en total feelgood fornemmelse, men desværre også med en lidt flad eftersmag. Det virker ikke autentisk længere, og der er ærgerligt, for det var virkelig noget Connelly mestrede tidligere. Vi hører dog stadig lidt om jazz og diverse spisesteder i LA, men ellers er der ikke meget nærvær og ’privatfyld’, som vi hyggede os med back in the day.

En fin oversættelse af Inger Kristensen, og der er endda brugt ressourcer på en korrekturlæser denne gang. Men Klims uforståelige udgivelsespolitik med Connellys bøger rammer dem i ryggen denne gang. De har sprunget over en masse gode bøger gennem årene, som f.eks. The Overlook (2007). Havde man udgivet den ville man forstå, hvorfor Bosch pludselig er syg, og desuden er sæson 6 af TV serien bl.a. baseret på den, men hvorfor også lytte til læserne!?

Everybody counts or nobody counts!!

Far er ikke sur, far er bare skuffet…

Lån bogen på Bibliotek.dk