Den tidligere chef for Politikens Boghal, Christina Thiemer, skal fremadrettet være publikumschef Copenhagen Contemporary
Copenhagen Contemporary (CC) har pr. 1. januar 2023 ansat Christina Thiemer i en nyoprettet stilling som publikumschef. Her får hun ansvaret for at udvikle kunstcentrets arbejde med bl.a. medlemskaber, events, butik og café. Thiemer kommer fra en stilling som eventchef hos Gyldendal og har tidligere været chef for Politikens Boghal, ligesom hun er kvinden bag delikatesseboghandlen Thiemers Magasin.
– Christina Thiemer besidder den sjældne kombination af idérigdom og forretningssans, som vi på CC har søgt hos en ny publikumschef. Og så rummer hun en energi og iværksætterånd, der passer perfekt ind på CC: En ung kunstinstitution med bredt vingefang og højt til loftet. Med Thiemer ombord håber vi, at taget til tider vil lette, fortæller Marie Laurberg, der er direktør hos Copenhagen Contemporary om ansættelsen af Christine Thiemer.
Christina Thiemer er ambitiøs omkring sit nyt job og ser frem til de nye udfordringer.
– Copenhagen Contemporary er et levende hus, der samler folk, og det arbejde glæder jeg mig til at være med til at styrke med endnu flere gæster og et endnu bredere publikum. Med kunsten som nyt udgangspunkt, skal hele verden skrives på balkortet.
Om Copenhagen Contemporary
Copenhagen Contemporary (CC) er Københavns internationale kunstcenter, der viser installationskunst skabt af samtidskunstens verdensstjerner og nye talenter. CC har til huse i den prægtige gamle B&W-svejsehal istandsat af arkitekt Dorte Mandrup, der med sine i alt 7.000 m2 smukke industrihaller har pladsen til at udstille de teknisk og pladskrævende formater, som mange samtidskunstnere arbejder i: Store totalinstallationer, performancekunst og monumentale videoværker. Det er kunst, man ofte kan gå ind i og sanse med hele kroppen.
Foto: Robin Skjoldborg
Det er synd, at det åbenbart skal gå så stærkt med at lægge artikler på Bogmarkedet, så det ender med SÅ mange slå – og stavefejl og manglende ord. En lillebitte smule korrektur ville ikke være af vejen.