Den svenske forfatter Christoffer Carlsson vinder Glasnøglen foran bl.a. Jens Henrik Jensen,

Årets Bedste Nordiske Krimi, der er kendt som Glasnøglen, går i år til Christoffer Carlssons krimi Levende og døde, der er oversat til dansk af Lilian Kingo og udkom på Modtryk i maj 2024. Det er Det Skandinaviske Kriminalselskab, der står for prisen, der er blevet uddelt siden 1992.

– Jeg er vild med Christoffer Carlssons univers. I denne er der en alvidende fortællerstemme indover til tider – normalt irriterer det mig, men her intensiverer det bare spændingen. Han er rigtig god til at skrive relationer, alt det der bliver sagt og ikke sagt. Kan man stole på sine bedste venner og fortæller man hinanden alt – også det mørke? Levende og døde er stemningsfuld, overraskende, uhyggelig og ufrasiglæggelig. Christoffer Carlsson skriver skovkantskrimier når de er bedst, skriver jurymedlem Lida Wengel, der er programansvarlig for Krimimessen, på krimimessens hjemmeside.

Christoffer Carlsson vandt foran det danske bidrag til nominernigsfeltet, Jens Henrik Jensens Pilgrim (Politikens forlag 2023), samt nominerede fra Finland, Island og Norge.

Seneste danske vinder er Morten Hesseldahls Mørket under isen (Modtryk, 2021).

Foto: Emelie Asplund