En absurd komedie om en håndfuld mere eller mindre gale mennesker med dagsordener strittende i øst og vest, nogle gange sammenfaldende, andre ikke. Humoren falder dog for ofte på halen.
Denne bog har en mærkelig titel – ’Clear, drop, netdrop, lob’ – i hvert fald hvis man ikke er inde i badmintonjargonen (og det er jeg ikke). Fortællingen udspiller sig i en badmintonklub, men selve spillet mærker man ikke noget til. I stedet møder man fem faste personer og to statister, der alle er mere eller mindre forvrængede karikaturer med forskellig tilknytning til en badmintonklub.
Formanden i badmintonklubben ønsker sig brændende en stegt wienerpølse med en bestemt slags ketchup tilsat en fjerdedel sennep, men forpagteren af klubbens cafeteria (med det anstrengte navn Futter) har ikke lige præcis den slags ketchup. Så går den vilde jagt på det rigtige mærke, som dog bliver endnu vildere da formandens dominerende, selvglade og småkiksede hustru vil omdanne det fritureoliedunstende cafeteria til en progressiv salatbar. Til skræk for alle de øvrige personer i fortællingen. Vanvittige optrin helt ud i det uventede følger så på stribe.
Bogen præsenterer sig som en komedie. Alle personer – undtagen den lidt naive og meget snusfornuftige sønderjyde Simone – indtager forskellige roller, alt efter hvem de står over for. Futter, for eksempel, veksler mellem barsk og hadsk machomand og underdanig dikkehale.
Faktisk er handlingen kun bygget op om mere eller mindre vanvittig og grovkornet falde-på-halen-komik tilsat en knivspids eller to romantik og mobbende snak om latexallergi og vilde sexlege hjemme i kælderen. Menneskets værste sider kommer frem, og i bogens bedste afsnit kan man spejle sig i dem – det er ikke altid behageligt.
Personerne i historien udvikler sig ikke, handlingen har ender, der ikke bliver samlet ordentlig op, og vi er kun i badmintonklubben og kommer udelukkende andre steder i hovedpersonernes replikker. Morskaben bliver trættende, når bogen paradoksalt nok er hæsblæsende og stillestående på samme tid.
Forfatter Martin Dreyer Pedersen har skrevet flere teaterforestillinger. Som teatermanuskript ville ’Clear, drop, netdrop, lob’ fungere, tror jeg. Endda rigtig fint. På scenen vil de gode sider ved manuskriptet – fantasi og forfatterens evne til at forestille sig sjove situationer, et stramt og præcist sprog – langt trumfe de ovenfornævnte ulemper.