Selvom ungdomsbøger ikke lige er det jeg læser mest af, er jeg glad for at “Cutter” fandt vej til min bogreol. Bogen handler om unge mennesker, og om selvskadende adfærd. Et emne der desværre er alt for aktuelt. Peter Solberg Dirksen, har skrevet romanen om de to unge mennesker, Mila og Marty. Begge har de […]

Selvom ungdomsbøger ikke lige er det jeg læser mest af, er jeg glad for at “Cutter” fandt vej til min bogreol. Bogen handler om unge mennesker, og om selvskadende adfærd. Et emne der desværre er alt for aktuelt.

Peter Solberg Dirksen, har skrevet romanen om de to unge mennesker, Mila og Marty. Begge har de deres at slås med, og det er interessant at se hvordan de tackler det på vidt forskellig måde. Marty er udadtil den lidt seje skaterfyr, men indeni er han en meget blød og følsom ung mand. Mila er udadtil den smilende og glade unge pige, der indeni kæmper med en flok dæmoner og et selvværd der ligger nær nulpunktet. Og Mila skærer i sig selv.
Marty kommer fra en lille landsby i Jylland, hvor faren er alkoholiker, og tørre tæsk mere er reglen end undtagelsen. For ham bliver besøget hos familien i Belgien et frirum, og et møde med den “almindelige” familie han aldrig selv fik. Mila lever i en kernefamilie, og man skulle umiddelbart tro at hun havde de bedste odd’s for at klare sig. Men mødet med uheldige elementer i skolen, forværrer blot hendes lave selvværd, og hun skal helt ud på pynten inden tingene ændrer sig.
Man kan mene at slutningen er lige en tand for rosenrød og romanbladsagtig. Men jeg tror det giver god mening at vise de unge læsere, at selv om tingene ser sorte og håbløse ud lige nu, så kan de ændre sig til det bedre. Dirksen giver de unge et håb, som de kan klynge sig til, og det er flot gjort.

Dirksen fortæller de unge menneskers historie stille og roligt, og gør sine hovedpersoner ægte og troværdige i en sådan grad at jeg føler at jeg kender dem. Derfor bliver deres smerte over livet også min smerte, og selvom jeg er 40 år ældre end hovedpersonerne, kan jeg stadig huske da jeg var på deres alder.

Desværre har Dirksen valgt at henlægge handlingen til Belgien i slutningen af 80’erne, hvor Marty som udviklingsstudent kommer til at bo hos Milas familie. Selvom emnet er lige så aktuelt i dag, som det var for 30 år siden, mister det alligevel noget af sin aktualitet i forhold til målgruppen. Unge mennesker i dag, har helt andre problemer at slås med, end de havde dengang. Alene tilgangen til diverse sociale medier, og den konstante væren online, har en skyggeside som unge i dag måske lettere vil kunne forholde sig til, end de kan til tunede knallerter i Belgien. Jeg tror at bogen ville have vundet meget ved at foregå i en tid som målgruppen kan identificere sig med. Omvendt kan man argumentere for, at tanker og følelser i deres grundsubstans nok er de samme dengang som nu, og at distancen måske kan lette læsningen for de unge i dag.

Forfatteren har valgt, at en del af overskudet fra bogen, skal gå til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades landsdækkende rådgivning (www.lmsos.dk). Det er dejligt at se en forfatter der lader sit værk komme ungdommen til gode på flere måder.

Forfatter:
Peter Solberg Dirksen

Forlag:
EgoLibris

Udgivet:
2017

Sider:
291

Kategori:
Ungdomsbog

Af samme forfatter