Trolden Buskefjompen bor i skoven, hvor menneskenes affald hober sig op. Et rensdyr har fået geviret fanget i et gammelt tv, så han nu udsender prøvesignaler til gene for skovens andre dyr. Giraffen har natten over tabt sine pletter af bare stress, så Buskefjompen ved at der må gøres noget. Han drager til byen for […]
Trolden Buskefjompen bor i skoven, hvor menneskenes affald hober sig op. Et rensdyr har fået geviret fanget i et gammelt tv, så han nu udsender prøvesignaler til gene for skovens andre dyr. Giraffen har natten over tabt sine pletter af bare stress, så Buskefjompen ved at der må gøres noget. Han drager til byen for at mødes med borgmesteren, men der afvises han af en dørmand, for borgmesteren mødes ikke med trolde! Selvfølgelig finder Buskefjompen en udvej, så alt skidtet ender foran rådhuset, og så er spørgsmålet om menneskene nu vil lytte og ændre deres vaner.
Buskefjompen har navn efter sin far, som igen havde navn efter sin far – faktisk har alle troldene i slægten båret navnet Buskefjompen. En genistreg i en historie der handler om konsekvenserne af brug-og-smid-væk-mentaliteten. Buskefjompen har genbrug i blodet.
Hjalmar Sandøys børnebog er intet mindre end fremragende, et udmærket oplæg til diskussioner om hvad der er ret og rimeligt, og hvorfor man kan smide sit affald i skoven ganske ustraffet, mens det har helt andre konsekvenser når det havner på rådhuspladsen. Barnet får lov inspiration til at tænke over et par livets store spørgsmål, og for den voksne er bogen et godt værktøj til at lede barnet gennem refleksioner over etiske spørgsmål.
Lån bogen på biblioteket