Dåseskjul af Matthew Arlidge

[anmeldereksemplar] Dåseskjul er skrevet af den engelske forfatter Matthew Arlidge. Bogen er 6. del af krimiserien om kommisær Helen Grace. Se seriens rækkefølge nederst i indlægget. Forlagets beskrivelse: “Låst inde. Jaget vildt. Sat fast for et mord, hun ikke har begået… Som en af de mest højprofilerede indsatte i Holloway-fængslet kan Helen Grace ikke gemme… Read More Dåseskjul af Matthew Arlidge

[anmeldereksemplar]

Dåseskjul er skrevet af den engelske forfatter Matthew Arlidge. Bogen er 6. del af krimiserien om kommisær Helen Grace. Se seriens rækkefølge nederst i indlægget.

Forlagets beskrivelse:

“Låst inde. Jaget vildt. Sat fast for et mord, hun ikke har begået…

Som en af de mest højprofilerede indsatte i Holloway-fængslet kan Helen Grace ikke gemme sig. Hun har fået mange fjender i løbet af sin karriere, og nogle af dem sidder bag tremmer inden for de selv samme mure. Da en af Helens medfanger bliver fundet skamferet og myrdet i sin aflåste celle, står det klart, at morderen er en indefra.

Uret tikker for Helen, mens hun kæmper for at afsløre den person, der forsøger at få hende dømt på falske beviser, og mens antallet af døde i fængslet stadig stiger. Helen må trække på alle sine evner og instinkter for at fange seriemorderen og afdække sandheden, før morderen når frem til hende.”

Billede af: Dåseskjul af Matthew Arlidge Dåseskjul af Matthew Arlidge

Matthew Arlidge er med serien om Helen Grace blevet tilføjet min liste over favorit-krimiforfattere. Pt. læser jeg godt nok en af Angela Marsons bøger med Kim Stone, som hovedperson – og det kan godt være lidt svært at skelne mellem Helen Grace og Kim Stone, da jeg synes, de minder virkelig meget om hinanden – det samme gør de to journalister, som er med i bøgerne (men det må I selv læse mere om). De to forfatteres skrivestil ligger også tæt – men det gør ikke så meget, så længe de skriver godt, og det gør de.

I har hørt det før, men her kommer det alligevel igen. Læs serien i rækkefølge – man misser simpelthen for meget baggrundshistorie og udvikling ved de involverede personer, hvis ikke man følger dem fra start. En del af plottet i bøgerne hænger også sammen med personernes historie og hvad de har med i bagagen.

Jeg er stadig lige vild med persongalleriet. Det er fint og varieret og bedst af alt, så synes jeg, at personerne bliver beskrevet med en dybde, så det efterhånden næsten føles som om, man kender dem. Jeg kan rigtig godt lide den lidt seje Helen Grace. Hun virker til være meget kompetent – og hun har benene solidt plantet på jorden og lader ikke nogen løbe om hjørner med sig. Måske jeg ikke altid er helt enig i hendes måde at takle tingene på, men ikke desto mindre synes jeg godt om hende.

Denne gang foregår historien i Halloway-fængslet – og beskrivelserne herfra er ikke for sarte sjæle, en af grundene til det er, at miljøskildringerne virker meget realistiske og ganske troværdige. Beskrivelserne af hierarkiet og de øvrige interne stridigheder i fængslet virker meget sandfærdige. I hvert fald får jeg næsten gåsehud, når jeg læser om, hvordan der er bag murene. Samtidig med, at vi hører om Helen Graces ophold i fængslet, og hvad hun gør for at holde sig i live og ikke mindst opklare en forbrydelse. Så er hendes kolleger i gang på den anden side – og det er heller ikke altid smukt.

Dåseskjul er lige så velskrevet og spændende som de forrige bøger i serien. Plottet har en fin opbygning, det er både barskt og dystert. Men alligevel synes ikke, at bogen er helt så hårrejsende uhyggelig som de forrige. Matthew Arlidge pynter ikke på tingene, når han skriver, tværtimod. Men præcis det kan jeg godt lide! Min første tanke er, at Dåseskjul måske ikke er den bedste af bøgerne i serien – men den er alligevel så anderledes end de andre, at den på en måde bliver helt sin egen.

Billede af: 4 af 6 stjerner /Tine 4 af 6 stjerner /Tine