Den nye medarbejder hos Dafolo er Line Skovbjerg, der senest kommer fra en stilling socialpædagogisk konsulent.
Line Skovbjerg er tiltrådt som konsulent hos Dafolo A/S, hvor hendes primære opgave er afholdelse af oplæg og sparringer med fokus på co-teaching. Hun har en baggrund indenfor det specialpædagogiske, hvor hun særligt har beskæftiget sig med rådgivning og vejledning indenfor autisme og ADHD-udfordringer. Dertil har hun erfaring fra kompenserende voksenundervisning, hvor hun har arbejdet med psykisk sårbare og voksne med følger af hjernetraumer.
Hun har tidligere varetaget konsulentopgaver i kommunalt regi og som socialfaglig konsulent i Socialstyrelsen. Line er uddannet folkeskolelærer med over 20 års erfaring fra specialundervisningsverden og har bl.a. uddannelse som ordblindeunderviser, en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi samt en Master i Specialpædagogik.
Om Dafolo
Dafolo holder til i Frederikshavn og driver forlag, kompetence, logistik, lager og digitale løsninger