Vi nærmer os hastigt Black Friday og dermed julemåneden med al dens travlhed og store krav til transport og distribution.
Distributionsvirksomheden Dafolo, der har til huse i Frederikshavn, opjusterer ligesom DBK på driften i den kommende tid.
Fra fredag i denne uge og frem til jul holder lageret åbent og vil ekspedere hver dag – også i weekenderne. Samtidig melder firmaet, at ordrer afgivet inden middag d. 22. december, bliver ekspederet og leveret inden jul.
Konsulent Peter Reismer udtaler:
– Med stadigt stigende Corona-smittetal og frivillige aflysninger af julefrokoster og andre arrangementer, er det vores forventning, at den stor del af julehandlen også i år vil komme til at foregå online. Bogen er jo som selvskrevet som gave, der er nem at købe online, da kunden ikke skal tage stilling til model, farve eller størrelse. På vegne af Dafolos forlagskunder og alle andre i bogbranchen håber jeg, på en rigtig god julehandel.
Foto: Kanal Frederikshavn