Dagbog fra Zombieland

SPONSORERET INDLÆG

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af forfatteren til ‘Dagbog fra Zombieland’ for at høre, om det var en bog, jeg var interesseret i at anmelde. Nu har jeg en svaghed for zombier, så jeg takkede ja til et anmeldereksemplar.

Bogen er skrevet af Klaus Frederiksen og foregår en gang i fremtiden, hvor Danmark er lagt øde af zombier og kun få mennesker har overlevet. Hvor mange overlevende, der er, vides ikke, men Noah er en af dem. Han skriver en form for dagbog, som han poster på nutidens Facebook og dermed kan vise et fremtidsbillede af, hvordan Danmark er, når zombierne har overtaget. Noah beslutter sig for at tage på roadtrip gennem Danmark, og med sig har han to andre overlevende – Lucas og Emma. De kommer igennem en række danske byer, der i den grad er præget af zombieapokalypsen, og de støder på en del udfordringer, da ikke alle de overlevende mennesker er ved deres fulde fem…

Det bedste ved bogen er helt klart fortolkningen af zombierne. Jeg kunne godt lide, at disse zombier viste tegn på at udvikle sig og dermed blev langt farligere end de traditionelle zombier, der er langsomme og ret forudsigelige. Det er ikke noget, jeg ser særlig tit i zombiegenren, så det var ret forfriskende.

Skrivestilen er til gengæld noget flad og jævn. Sprogligt set er teksten ikke særlig interessant, men omvendt gør det faktisk fortællingen mere troværdig, da det passer fint med, hvordan en helt almindelig dansker kunne finde på at skrive, hvis han/hun skrev dagbog. Der er godt nok lige lovlig mange cliffhangers i form af “men mere om det i morgen, for nu skal jeg sove”. Det virkede kunstigt.

Bogen savner i det hele taget en korrekturgennemgang – ikke kun på grund af sproget, der godt må strammes lidt op hist og her, men der er en lang række korrekturfejl (især mht. kommateringen), og så er der også selvmodsigende episoder. Noah tager på et tidspunkt ud til Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor Roskilde Festivalens Orange Scene stadig står. Forklaringen er, at festivalen var i gang, da zombievirussen brød, og at festivalteltene derfor aldrig blev pillet ned. Men senere i bogen beskriver Noah de første dage af zombieinvasionen, og her fortæller han om, at han og hans partner var til nytårsbal på Kronborg Slot, da stedet blev overrendt af zombier.

Der er noget sympatisk ved, at historien foregår i Danmark, og det er helt klart hyggeligt at komme igennem en række danske byer på Noahs roadtrip (også selvom det ind imellem virker mærkeligt, at han kommenterer så meget på lokale seværdigheder). Der er dog lige lovlig mange klicheer i form af kultister og andre forfærdelige grupperinger, som ofte dukker op i zombiehistorier og dystopiske fortællinger.

Jeg er ikke særlig begejstret for hele rammehistorien, hvor Noah skriver en dagbog, der bliver vist på en Facebookside i nutiden. Det gjorde mig straks skeptisk som læser, da det virkede meget konstrueret. Så ville det have virket bedre, hvis Noah bare havde skrevet dagbog – hele linket til en Facebookside i nutiden er bare mærkeligt og unødvendigt.

Jeg ville måske have holdt mere af bogen, dengang jeg var 13 år og ikke havde læst særlig megen zombielitteratur. I dag er jeg mere kritisk, og her savner jeg klart, at bogen bliver korrekturlæst flere gange, hvor der rettes stave- og kommafejl, samt at der luges ud i selvmodsigelser og mængden af klicheer. Der er ellers nogle gode ideer (især i forhold til zombiernes udvikling), men de overskygges af ovenstående.