Med en vis ærefrygt åbnede jeg bogen for at læse om en samtale mellem to ”ikoner”. En ret intim samtale, man som læser er vidne til, viser det sig, og det er ret særligt at …

Med en vis ærefrygt åbnede jeg bogen for at læse om en samtale mellem to ”ikoner”. En ret intim samtale, man som læser er vidne til, viser det sig, og det er ret særligt at læse om de to markante personligheders møde på den måde.

”Glædens bog” lover, at man får indsigt i at ”fange lykken i en turbulent verden”. Så prisværdigt at sætte sig med en bog, der bare gerne vil anerkende, at verden haster forbi og er fyldt med en masse udfordringer på det personlige og i særdeleshed samfundsmæssige plan. Bogen søger svar på, hvad glæde er, hvad glæde kommer af, hvordan mennesket skaber glæde selv osv., når verden omkring en er ond. Det var lidt rørende at få indsigt i personerne fra den vinkel – for deres liv har da bestemt heller ikke været let, og bogen er så ærlig på den vis.

Forfatterens refleksioner var jeg glad for, for det fik sat samtalen lidt i perspektiv til ”det almindelige menneskes liv”, og der var anekdoter, som gav et smil på læben og gjorde samtalen vedkommende og relevant.

Desværre mistede jeg pusten et par gange under læsningen. Det er en lang, tætskrevet bog, og her er det endnu engang tydeligt, hvad opsætningen af en bog kan gøre. Lidt afstand, måske en faktaboks hist og pist. Der bliver brugt billeder, men desværre er de så mørke, at det er næsten umuligt at se indholdet.

Men den ærlige bog giver forslag til øvelser i det daglige som afslutning, og det gør bogen anvendelig, og jeg kunne ikke undgå at tænke: jeg har faktisk meget at glæde mig over. Og hvor er det en skøn følelse efter at have læst en bog!

Glædens bog, Dalai Lama & Desmond Tutu med Douglas Abrams, Kristeligt dagblads forlag, udgivelse 26. september 2016, 333 sider, oversat af Birger Petterson