Den danske forbrugers økonomi og forventninger hertil er stigende for sjette måned i træk

Hver måned interviewer Danmarks Statistik en lang række familier omkring deres syn på egen og landets økonomi. Det giver samlet en indikator, der nu er på sit højeste niveau siden marts 2022.

Den samlede forbrugertillid stiger i april til minus 18,2 fra minus 23,1 måneden i marts 2023. Indikatoren er dog stadig negativ, men trods alt forbedret for sjette måned i træk. Selvom næsten alle de indikatorer, som forbrugertilliden beregnes på, stadig er negative, er forbrugernes vurderinger af især familiens og Danmarks nuværende økonomiske situation mærkbar mindre negative end måneden før.

Stigningen i forbrugertilliden skyldes primært en markant stigning i vurderingerne af Danmarks og familiens egen nuværende økonomiske situation samt købelysten. Forbrugernes forventninger til familiens økonomi om et år er også stigende og den eneste positive delindikator.

Kilder og metode
Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. (Kilde: Danmarks Statistik)