De heldige

Hvor ville jeg ønske, at forfatterens bemærkninger havde været bogens forord. Det ville have sparet mig for mange ærgelser undervejs.

“De heldige” af Georgia Hunter, følger en ret stor jødisk familie i Polen under 2. Verdenskrig. Et virvar af forældre, børn, søskende, børnebørn, fætre og kusiner og alle deres respektive kærester, forlovede og ægtefæller. Men det lykkedes mig nogenlunde at holde tungen lige i munden, og jeg for kun vild et par gange.

Vi følger familien fra krigens udbrud til dens afslutning, og oplever hvordan den spredes over det meste af verden i en tid hvor internettet ikke engang var nært forestående, mistede man meget let kontakten med hinanden.

Når en bog handler om jøder og 2. Verdenskrig, ved man at det bliver grimt. Når den så ydermere handler om disse ting i Polen, ved man at det bliver virkelig, virkelig grimt og ubehageligt. I en sådan grad at jeg egentlig ikke er sikker på at jeg har lyst til at læse om det. Men titlen pirrede mig. Hvordan kan man kalde en bog om polske jøder under 2. Verdenskrig “De heldige”? Det lå noget udenfor min fatteevne, så jeg gik i gang med bogen.

Det var en sød historie, om en stor familie. Om børn og bedsteforældre, om velstand og overskud. I hvert fald indtil krigen. Ret hurtigt går det søde af historien. Eller, næsten i hvert fald. For naturligvis påvirkes familien, og naturligvis er deres oplevelser forfærdelige. Ingen tvivl om det. Men med ganske få undtagelser, overlever de alle sammen. De gifter sig undervejs. De får børn undervejs. Men de gør det hele mere eller mindre i skjul.

Mange gange blev jeg faktisk forarget over bogen. Jeg syntes det var plat og usmageligt at skrive noget der nærmede sig en feel-good-roman om emnet. En kærlighedsroman i bedste ugebladsstil. For det var jo ikke sådan det var. Hele mit liv er jeg blevet tudet ørerne fulde med, at det ikke var sådan det var. Det var det bare ikke, og så kommer Hunter her og maler et helt anderledes billede. Det holder bare ikke. Far var ikke bare skuffet, far var faktisk også en smule vred.

Og så nåede jeg til forfatterens bemærkninger om bogen. Til efterordet, hvor forfatteren fortæller, at hun har skrevet sin egen families historie. At alle personerne i bogen levede, og nogle lever endda endnu. At den historie hun fortæller, er en meget 1:1 beretning. Og lige pludselig fordampede skuffelsen, vreden og forargelsen som dug for solen. Lige pludselig blev det en helt vild historie, og lige pludselig fordampede ugebladsnovellen, og bogen kunne virkelig ikke have heddet andet end “De heldige”.

Jeg kan kun anbefale dig at læse den. Men begynd med forfatterens bemærkninger bag i bogen. Det kan spare dig for mange ærgelser.

Forfatter:
Georgia Hunger

Forlag:
Hr. Ferdinand

Udgivet:
2020

Sider:
472

Kategori:
Roman, historisk

Anmeldt:
18.04.2020

Af samme forfatter

Indlægget De heldige blev først udgivet på "B" for bog.