Dette års nominerede til Børne – og Undervisningsministeriets årlige pris, Skriverprisen, er fundet.
Skriverprisen er Børne – og Undervisningsministeriets årlige pris, der har til formål, at hædre en særlig bemærkelsesværdig indsats for den læsevenlige danske litteratur for børn, unge eller voksne.
De tre nominerede er udvalgt, fordi deres værker alle er af høj litterær og layoutmæssig kvalitet, er sprogligt lettilgængelige og henvender sig ligeværdigt til læseren, skriver
De nominerede er:
Forfatter Ida Jessen og illustrator Nadia Staldgaard for bogen Pigen, Angsten og Veninden (Dansklærerforeningens Forlag, 2023)
Forfatter Marie Duedahl for serien Sidste dag i niende (Straarup & Co, 2022)
Forfatter Søren Jessen for bogen Hoppebolden (Carlsen, 2022)
Vinderen af prisen og de 25.000 medfølgende kroner bliver offentliggjort ved en prisoverrækkelse på Bogforum den 3. november klokken 14.30.
Skriverprisen blev første gang uddelt i 1995 og er opkaldt efter den daværende prismodtager Esther Skriver.