Kim Leine leger ettagfat med sine læsere i “De søvnløse”, og det giver en forrygende dynamik, som i den grad holder os vågne og på dupperne. Legen går ud på, at en person “er den”, indtil vedkommende kommer i kontakt med en ny person, der nu har stafetten. Fortællerperspektivet ændrer sig således konstant – mellem […]

Kim Leine leger ettagfat med sine læsere i “De søvnløse”, og det giver en forrygende dynamik, som i den grad holder os vågne og på dupperne.

Legen går ud på, at en person “er den”, indtil vedkommende kommer i kontakt med en ny person, der nu har stafetten. Fortællerperspektivet ændrer sig således konstant – mellem mere end 20 personer – og det er en utroligt stimulerende oplevelse. Især, fordi Kim Leine skriver så virtuost, som han gør. Og fordi personerne er så elskelige, som de er.

Ingen stilstand her, kollektivromanen ophøjet til kunstart.

Handlingen udspiller sig i den lille østgrønlandske by Tasiilaq, tidligere Angmasalik, hvor sygehuset (som Leine selv har arbejdet på) danner rammen om en serie helt banale hverdagsbegivenheder. Men fordi episoderne finder sted på Grønland, og fordi de sker i det århundredgamle livsstilssammenstød mellem de grønlandske naturanarkister og de danske kulturkristne, udgør de en uhyre medrivende kollage med masser af farver og stilfærdigt lune.I Kim Leine har Jørn Riel for længst fået sin arvtager i indlevede skildringer af livet på Danmarks nordligste forpost.

Fra den kræftsyge Carina, der ligger desperat søvnløs i den grønlandske sommer med sol hele døgnet, glider perspektivet videre til hendes inuit-mand Ejnar, der er forelsket i konen til sygehusets læge, som til gengæld har været i kanen med den tyske turist, der nu er indlagt med to brækkede ankler og fra sin stue kan se den skizofrene Sivert flygte ud på fjeldet, hvor begivenhederne yderligere accelererer.

Det er ufatteligt underholdende. Og til sidst bliver det lange, underlige sommerdøgn rundet af med nogle poetisk spirituelle hændelser, hvilket naturligvis er helt på sin plads. For enhver ved sine sansers fulde fem ved jo, at der på Grønland er quivitoqer, fjeldgængere og andre sære åndevæsener.

At romanen foregår i 2025, hvor Europa er gerådet ud i en eller anden udefineret krig, betyder mindre. På Grønland går livet sin skæve gang upåvirket af ydre tildragelser, og det er måske just pointen?

Lån bogen på biblioteket