Da Maya Leander sætter sig ind i Nicholas Holms Ferrari og kører til Mølle i Sverige, ligner det den perfekte romantiske weekend. Men bag den idylliske facade gemmer sig en dyster virkelighed. Og alt vendes på hovedet, da Nicholas kort efter bliver fundet død, og politiet mistænkerhende for at have slået ham ihjel. Maya og … Continue reading De uskyldige døde af Finn Halfdan

Da Maya Leander sætter sig ind i Nicholas Holms Ferrari og kører til Mølle i Sverige, ligner det den perfekte romantiske weekend.

Men bag den idylliske facade gemmer sig en dyster virkelighed. Og alt vendes på hovedet, da Nicholas kort efter bliver fundet død, og politiet mistænkerhende for at have slået ham ihjel.

Maya og Nicholas var engang ansat i den samme nødhjælpsorganisation og kæmpede for at redde verden. Men vad skete der med Nicholas sidenhen? Gav han køb på idealerne og blev kriminel?

Maya begynder at grave i sagen, men nogle forsøger at skræmme hende til at stoppe. Og politiet opfører sig bizart. Lige så opsatte efterforskerne er på at hænge hende op på mordet, lige så travlt har deres egen ledelse med at henlægge sagen.

Det står snart klart for Maya, at de, der skaffede Nicholas af vejen, ikke har tænkt sig at lade hende gå fri.

De spiller deres eget beskidte spil, hvor nogle må dø, for at andre kan leve.

De uskyldige døde er en slagkraftig krimi af bedste skuffe!

Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med Finn Halfdan – men hold nu op, en pageturner af kaliber.

Man fatter med det samme sympati for Maya, der har haft en lidt svær opvækst, og ikke har de bedste erfaringer med ordensmagten. Hendes skepsis styrkes kun af den behandling hun får at efterforskerne Steenstrup og Gade.

Maya er stærk og beslutsom, og grundet et gammelt løfte til sin far, kæmper hun det bedste hun har lært, da hun med Nicholas død udsættes for sit livs hårdeste prøvelser.

Maya får heldigvis hjælp fra en gammel bekendt, gode kolleger og hendes kære nabo Sigge i jagten på sandhed, retfærdighed og overlevelse.

Fem krimihjerter

Har du læst den? Hvad synes du?