Et stort anlagt plot med mange tråde foldes flot ud i denne krimi, der er oversat fra tysk. Desværre holder bogen ikke samme høje niveau i forhold til persongalleriet, der indeholder alt for mange karikerede og usympatiske karakterer.

I byen Taunus forsøger vindmøllefirmaet WindPro at få fingrene i et lille stykke strategisk jord. Jorden er helt central i firmaets forsøg på at overleve. I firmaets forhal styrter en nattevagt i døden, men har dødsfaldet sammenhæng med WindPros forsøg på at presse marken ud af hænderne på den nuværende ejer, der ikke er interesseret i at sælge? Og hvordan hænger det sammen med klimaændringer? Spørgsmålene er mange, men Nele Neuhaus formår at spinde et net af plottråde, der flot hænger sammen og overrasker flere gange. Scenen kunne være lagt til et storpolitisk drama, og i denne anmelders optik ville bogen have løftet sig, hvis de mere komplicerede tråde i plottet omhandlende klimapolitik og erhvervspolitik havde været trukket helt frem i bogen.

I stedet drives plottet frem af et persongalleri, der for mestendels er uinteressant og i flere tilfælde er direkte karikeret. Måske skyldes det til dels, at ’Den der sår vind’ er femte bind i serien om politimakkerparret Pia Kirchhoff og Oliver von Bodenstein, selvom det umuligt kan være hele forklaringen. De omkringfungerende bikarakterer er ligeledes ensidige og de fleste er så rendyrkede egoistiske, at det flere gange bliver trættende at høre om de mange karakterbrister, som persongalleriet indeholder. Der er ingen af karaktererne, der kryber ind under huden på læseren, tværtimod. Flere gange bliver karakterernes forudsigelige handlinger et irritationsmoment, der kommer til at stå i kontrast til selve plottets uforudsigelighed. 

I Tyskland er Nele Nauhaus’ krimier blevet til en TV-serie, og hendes succes i hjemlandet er uden tvivl en af årsagerne til, at danskerne kommer til at stifte bekendtskab med Neuhaus’ forfatterskab. Men er man til krimier, så findes der mange langt mere interessante danske forfatterskaber, som fortjener opmærksomhed inden man kaster sig over Nele Neuhaus’ Taunuskrimier. Kun hvis man er til indviklede plots med tråde til storpolitiske emner, giver det mening at lægge ‘Den der sår vind’ på natbordet.

Nele Nauhaus: Den der sår vind. Oversat af Jacob Jonia. 484 sider. Bogen er et anmeldereksemplar fra People’sPress.